mboost-dp1

unknown

Alvorlig sårbarhed i Sendmail

- Via Secunia -

Der er fundet en alvorlig sårbarhed i Sendmail, som kan bruges til at få root adgang. Problemet ligger i den måde som Sendmail fortolker bestemte headers på. Det formodes at Sendmail bliver brugt til at håndtere over 50% af alt email kommunikation på Internet. Der er kommet fejlrettelser til de fleste operativsystemer.

unknown

Rens dine film for ubehageligheder

- Via EB -

Firmaet ClearPlay har med deres produkt, ClearPlay, lavet et stykke software der censurer DVD film, afspillet på en computer. De hævder selv at dette er helt lovligt, men filmselskaberne er ikke enige, da de mener det ødelægger den måde filmen reelt skal ses på.

unknown

Foredrag med Bill Cheswick

- Via LinuxForum -

I weekenden blev der afholdt Linuxforum i København, her var en af hovedtalerne Bill Cheswick, den meget (aner)kendte sikkerhedsekspert. Var man ikke selv tilstede er det muligt at se hans og andre foredragsholderes foredrag, online i RAM format.

Er man interesseret i sikkerhed, er især Cheswicks foredrag interessant, et andet som er godt er Jens Axboes foredrag for Linuxkerne hackere, om overgangen fra kerne 2.4 til 2.6.

unknown

Sony lancerer DVD’ens afløser

- Via The Inquirer -

Sony vil noget overraskende, lancere en Blu-Ray Disc videooptager, også kaldet DVD’ens afløser, i Japan d. 10. april. Dette er nok også det eneste sted produktet vil komme i første omgang.

Prislejet ligger på $4000 eller €3500 alt efter hvilken kilde man skal tro på, men så får du også 23 GB at gøre godt med pr. skive. Det giver ca 2 timers optage tid i den højeste kvalitet der er på 24 Mbit/sek, eller ca 12 timer ved laveste kvalitet på 4 Mbit/sek.

Yderligere informationer kan bl.a. ses hos Heise. Dette link er dog på tysk.

unknown

Skrivebordsskader

-

Ifølge en undersøgelse foretaget for nyligt af Logitech, viser det sig at halvdelen af alle danskere har været involveret i en såkaldt skrivebordsskade. De fleste uheld sker ved spildte kopper kaffe, fald i ledninger, osv. Ikke overraskende, er det tyskerne der har mest styr på deres skrivebord.

unknown

World Cyber Games startet i danmark

- Via NerdIT -

Så er tilmeldingen til World Cyber Games National Preliminaries startet. Der er åbnet for tilmelding til 3 arrangementer. World Cyber Games er verdens største turnering for computer- og konsolspil, med spillere fra 55 lande, der samles i Korea til finalen om en præmiesum på 3 millioner kr.

unknown

Hacker dømt for afpresning

- Via Politiken -

Det kan ikke betale sig at være hacker, og samtidigt lave pengeafpresning, specielt ikke når det er New Yorks borgmester det går ud over. Borgmesteren fandt sig naturligvis ikke i afpresningen og gik til politiet. Hackeren er nu arresteret og kan få op til 20 års fængsel.

unknown

Vinder af Arla MiniStars fundet

- Via ArlaMini -

Arla har i et stykke tid kørt deres reklamekampagne for den kommende Arla Mini Jordbær, det foregår som en parodi på popstars. På deres hjemmeside kan man finde de to finalister, som [url=”http://www.ministars.dk/C1256BD1002A104A/vote.html”]man kan stemme på[/url].

Det er der naturligvis ikke noget unormalt i, men der er bare en lille detalje, vinderen er allerede fundet, så afstemningen er rent fup. Ser man på de eksisterende reklamefilm, der kan findes [url=”http://www.ministars.dk/C1256BD1002A104A/alldocs/Q69AF82228BF1462FC1256C8A00512B39!Open”]her[/url], kan man hurtig finde en sammenhæng i filnavnet. Den anden reklame “Arla Mini Stars 2” hedder “ministars2_jord_adsl.wmv” for ADSL udgaven, nr. 3 i rækken hedder “ministars3_jord_adsl.wmv”. Så skal der ikke meget hovedregning til for at gætte navnet på henholdsvis afsnit 4 og 5.

Det er usikkert hvor længe Arla vil holde disse ‘links’ åbne for offentligheden, så nyd dem mens tid er.

Update: Så virker linksne ikke mere til de to omtalte reklameblokke.

Vigtigt: Da det er Arla der har rettighederne til de nævnte reklamefilm, er det ikke lovligt at linke til disse på andre servere, sådanne links vil blive fjernet af redaktionen. Yderligere fremgår konkurrencebetingelserne nu på afstemningssiden, hvor det gøres klart at der er tale om et reklamegimick.

unknown

Gennemgang af 65 processorer

- Via Tom's Hardware -

Tom’s Hardware Guide har lavet en omfattende test af 65 processorer, som de har testet og beskrevet. Der er beskrivelser og benchmarks af alt fra Intels 486DX op til Pentium 4-3066MHz med hyper-threading, og af alt fra AMD K5 til Athlon XP 3000+.

Bl.a. viser de en Pentium 100MHz i et Super Socket 7 motherboard, sammen med 512 MB RAM og et Geforce 4 Ti 4600 AGP grafikkort, som kører Windows XP.

unknown

Personlighedstest

- Via BBspot -

BBspot har lavet en personlighedstest, der prøver at vise hvilket styresystem der minder mest om din personlighed. Spørgsmålene går bl.a. på hvordan du opfører dig i trafikken, til hvor mange venner du har.