mboost-dp1

unknown

Intels næste generation Pentium

- Via EETimes -

Intels regner med at kunne ramme 5-Ghz med 90-nm processer sidst på året med deres næste Pentium 4 med kodenavnet Prescott. Intel vil være de første med en strained-silicon-chip og håber, at dette vil give dem en “clock-rate-advantage”. Prescott bliver også den første CPU, der understøtter sikkerhedskonceptet Le Grande/Palladium. Der er blevet tilføjet 13 nye instruktioner bl.a. for at forbedre Hyperthread.

unknown

Jubii samler nyhederne

- Via Ingeniøren -

Ligesom Google har deres Google-Toolbar, kommer Jubii nu med deres egen – et produkt, der har været under udvikling i godt 4 år. Med softwaren kan brugeren sammensætte en personlig startside med indhold fra forskellige hjemmesider med eller mod deres vilje. Jubii forventer, at folk enten vil elske eller hade det nye produkt, og regner med at få en del protester, men mener at have afklaret juraen.

unknown

15-årig pige finder hacker

- Via E-pressen -

En 15 årig pige fandt en hacker, som for 3 år siden lagde en trojansk hest i hendes families computer og dermed fik adgang til deres kreditoplysninger. Nu har pigen fundet ham på en webchat, hvor hun lokkede hans telefonnummer ud af ham og meldte ham til politiet.

unknown

Homer Simpsons e-mail offentliggjort

-

Stakkels Homer Simpson kom i et nyt afsnit til at afsløre hans e-mail-adresse, og derefter har tusindvis af fans, sendt ham e-mails med alverdens spørgsmål! Før afsnittet blev vist på TV, oprettede Matt Selman selv adressen hos AOL: [url=’mailto:[email protected]’][email protected][/url].

unknown

Trend-algoritme

- Via NewScientist -

Nu er der konstrueret en algoritme til hurtigt at spotte nye trends. Algoritmen, der forventes at blive brugt af reklame-firmaer, studerer web-dagbøger og leder efter pludselige spring i brugen af ord.

unknown

Bærbar med Athlon 64

- Via Heise Online -

Sædvanen tro, har AMD benyttet Intel Developer Forum, IDF, til at præsentere noget af deres eget isenkram. Dennegang har de ud over at fremvise deres Barton udgave af deres Athlon, samt en 4-vejs Opteron server, taget en laptop med, baseret på en Athlon 64.

Artiklen er på tysk – red.

unknown

Ny smart betalingsform på nettet

- Via Slashdot -

Det koster noget at bruge et Dankort, VISA eller andet kreditkort. Derfor er det svært at betale for småting uden at det meste ædes op af gebyret for pengeoverførslen, den såkaldte transaktion.

Men hvad nu hvis der kun bliver betalt for hver 20. transaktion? Det er idéen bag et nyt udspil fra Ron Rivest, en af designerne af RSA krypteringsalgoritmen, som kommer til at hedde ‘Pebbercoin’.

unknown

AMD Opteron den 22. april

- Via The Inquirer -

The Inquirer har haft et møde med højtstående AMD ansatte til en snak om deres længe ventede 64-bit processorer. Ifølge AMD skulle Opteron udkomme den 22. april, og Athlon 64, som tidligere nævnt, til september i både mobile- og desktop-udgaver. Grunden til at Athlon 64 udskydes skulle være den succes, Barton i øjeblikket har.

unknown

Farvel til Netscape

- Via Ingeniøren -

Det ser sort ud for den engang mest benyttede browser, Netscape. Dårlige regnskaber hos moderselskabet AOL betyder, at de fleste af udviklerne bag projektet er blevet fyret. Fremover vil der sandsynligvis kun komme opdateringer til de eksisterende versioner.

unknown

Nye moderigtige telefoner fra Siemens

- Via xelibri.com -

Siemens har lavet fire nye mobiltelefoner, der er lavet i et moderigtigt design. Der kommer en forår/sommer kollektion til april, og der skulle også komme en kollektion igen til efterår/vinter i moderigtige farver. Deres håb er, at man gerne vil have folk til at tage den telefon med, som passer til tøjet, når man skal i byen fremover.