Hvem har ansvaret, hvis en automatiseret bil forårsager en ulykke? Det spørgsmål presser sig mere og mere på, som firmaer udvikler autonome biler, og kan i sidste ende helt fjerne behovet for privat bilforsikring.

For biler, der er fuldt selvkørende, er svaret forholdsvist ligetil. Det siger Juraprofessor Robert Peterson fra Santa Clara Universitet i USA.

‘Der ville ikke påhvile dig noget ansvar, for du er en passager, på samme måde som i en taxa,’ forklarer han.

I den situation vil ansvaret ligge hos enten bilproducenten eller udvikleren af den software, bilen bruger. Et spørgsmål, der bliver relevant, når Googles samarbejde med Fiat Chrysler efter planen sender 100 nye selvkørende biler på vejene i løbet af i år, som vi skrev for noget tid siden.

Men har bilisten stadig delvis kontrol over bilen, så bliver det mere kompliceret. For gjorde bilisten noget, der forårsagede ulykken, eller skulle bilisten have taget kontrol og bremset eller drejet for at undgået sammenstød?

Forsikringsspørgsmål kan derfor blive mere komplicerede på den korte bane men potentielt langt simplere på længere sigt, efterhånden som menneskelige fejl nærmest forsvinder. Derudover bliver bilerne udstyret med ‘sorte bokse’, som logger information om kørslen og kan bruges til at opklare, hvad der skete ved en ulykke.

Bud på, hvornår selvkørende biler kommer på gaden, svinger fra 2020 til 2050, så der er stadig lidt tid til at afklare de spørgsmål, som automatiseringen stiller.

KiloCore er en nybygget processor med 1.000 kerner skabt af studerende ved University of California, Davis (UC Davis). Den skulle efter sigende være den hurtigste chip designet på et universitet.

Dens styrke er evnen til at udføre mange opgaver samtidigt, mens den samtidigt kun bruger ganske lidt kraft. Det kan i praksis være krypteringsopgaver, analyse af videnskabelig data og kodning eller færddiggørelse af video.

KiloCore har en grænse på 1.78 billioner instruktioner pr. sekund og indeholder 621 millioner transistorer.

‘Så vidt vi ved, er det verdens første 1.000-processor chip, og det er den højeste clock-rate processor, der er blevet designet på et universitet,’ udtaler Bevan Baas, der er professor ved Electrical and Computer Engineering ved UC Davis og ledte arbejdet.

KiloCore bygger på IBM 32 nm CMOS-teknologi.

Den tyske side gamemachines.de har priser på de to nyeste grafikkort fra AMD – Radeon RX 460 og RX 470 – tidligere omtalt her på siden.

Den mindste af de nye Polaris-kort – RX 460 med 2 GB RAM – koster hos gamemachines 129 euro. RX 470 med 4 GB RAM koster 199 euro. Næste skridt i serien – RX 480, som vi også tidligere har omtalt – koster 259 euro for 4 GB-versionen og 299 euro for 8 GB-versionen.

Til sammenligning koster Nvidias GTX 1070 519 euro samme sted.

I runde tal er det cirka:

RX 460 – 959 Kr.
RX 470 – 1.479 Kr.
RX 480 4 GB – 1.925 Kr.
RX 480 8 GB – 2.225 Kr.

Dertil kommer fragt.

Priserne ses i den konfigurations-oversigt, sitet har for samling af stationære computere. Prisen er sammensat af en grundpris ‘standard-GPU’en’ plus et tillæg for opgraderingen til et af RX-grafikkortene.

Microsofts søgemaskine, Bing, peger på Tyskland som vinder af den igangværende EM-slutrunde i fodbold. For at nå dertil har Bing gjort brug af big data og algoritmer til at udregne sandsynlighederne for hvert hold.

Det setup har før vist sig at have held med jobbet som spåkone. I 2014 forudså Bing en række kampe ved VM-slutrunden, og alle kampe inklusiv finalen gik, som Bing forudså.

De bagvedliggende metoder bygger på modeller udviklet af analytikeren og økonomen David Rothschild, som arbejder hos Microsoft. Udregningerne indeholder blandt andet data fra Bing-brugeres søgedata samt data fra Facebook og Twitter.

Microsofts udbyggede variant af programmeringssproget C – Checked C – er nu lagt ud som open source og skal tilbyde en hjælpende hånd til udviklere, så nogle af de mest almindelige fejl undgåes, allerede mens koden skrives.

I praksis skulle fejl som de, der ledte til Heartbleed- og Shellshock-sikkerhedshullerne, kunne opfanges, skriver InfoWorld.

C bliver blandt andet brugt til programmering af styresystemer og andre systemkomponenter. Derfor er fejl i lige netop C-koden noget, der kan give store problemer.

Midlet til at nå målet er her ‘bounds checking’, der bruges til at verificere, at dataen, der tilgåes, falder inden for de grænser, programmøren på forhånd har defineret. Den løsning er allerede indarbejdet i andre højniveausprog som Java og C#.

En udfordring ved dette er, at Checked C i praksis skal fungere med eksisterende kode. Det lover Microsoft, kan lade sig gøre. Eksisterende C-kode kan tilføjes de nye funktioner, når man alligevel ændrer i koden.

Betalings-appen Swipp, som flere med 70 pengeinstitutter er gået sammen om at satse på, tager nu et skridt videre i kampen med den populære betalings-app, Mobile Pay fra Danske Bank.

Med den seneste opdatering af appen, kan kunder i Danske Bank også bruge appen, selv om det bliver med visse begrænsninger.

Danske Banks privatkunder skal oprette sig som brugere ved at tilføje et betalingskort.

I stedet for at blive en del af konto-til-konto-samarbejdet, er Danske Banks privatkunder altså henvist til at registrere sig med kort. Det giver visse begrænsninger, da der ikke er den samme sikkerhed for betalingerne med et betalingskort. Den maksimale grænse for daglig overførsel vil f.eks. være 10.000 kr. som Danske Bank-kunde, mens alle andre, der er en del af konto-til-konto-samarbejdet, kan overføre op til 50.000 kr. om dagligt.

‘Vi er glade for at kunne sige til vores mange erhvervskunder, at alle nu kan bruge Swipp til at betale med i butikkerne. Vi ved, at det har været en udfordring for butikkerne, at især Danske Banks privatkunder ikke har kunnet bruge Swipp. Men nu kan man ude i butikkerne sige til alle kunder, at de skal bruge Swipp, fordi det er billigere, lettere og mere fleksibelt for butikkerne end andre betalingsformer,’ siger Martin F. Andersen, adm. direktør i Swipp.

Mere end 23.000 butikker har Swipp som betalingsmulighed.

Tyske Chaos Computer Club er en blandt flere udenlandske arrangører, der igennem mange år har haft succes med at afholde festivaler for hacker- og makermiljøet. Hidtil har danskere måttet rejse til bl.a. Tyskland og Holland for at opleve denne event-type, men nu begynder det røre på sig i Danmark.

I sidste weekend af august arrangerer HAL9k (hackerspace i Aalborg) og OSAA (hackerspace i Aarhus) Sommerhack i Midtjylland. Til Sommerhack er der f.eks. workshops for børn og foredrag bl.a. med FreeBSD-udvikler og blogger Poul-Henning Kamp.

Omkring samme tid i den anden ende af landet, på Bornholm, arrangerer en gruppe fra København en uges minifestival – Bornhack.
Bornhack har også med en række foredrag, bl.a. med netværksspecialisten Henrik Lund Kramshøj.

Se mere på bornhack.dk og sommerhack.dk.

Det er ikke altid let at være udenlandsk selskab i Kina. I april blev Apples iTunes Movies og iBooks butik forbudt, og nu er selskabet blevet bedt om at stoppe salget af iPhone 6 og 6 Plus, fordi de to telefoner ifølge kinesiske myndigheder ligner telefonen ‘100C’ for meget. Denne er produceret af det kinesiske selskab Baili under brandet ‘100+’.

Bedøm selv.

Vi har tidligere omtalt, hvordan ‘iPhone’ i Kina godt må bruges af det kinesiske selskab XinTong Tiandi Technology, der har fået rettens ord på, at det godt må kalde forskellige læderprodukter for iPhone.

Vi skrev i forgårs, at iOS 10 giver mulighed for at slette standard-apps, der følger med telefonen. Hvis du var en af dem, der glædede sig over udsigten til at rydde op og få ekstra lagerplads, må vi desværre skuffe dig. Det viser sig nemlig, at det alligevel ikke bliver muligt at fjerne apps men blot at skjule dem.

Når man trykker på ‘x’-knappen, fjerner man godt nok den data, der hører til appen, men selve appens filer vil stadig være på telefonen. Dermed fungerer ‘x’-knappen anderledes for Apples indbyggede apps end for andre apps, man selv installerer.

Ifølge Apple er årsagen, at de præinstallerede apps er lagt ind i selve telefonens firmware og en del af firmwarens signatur. Hvis de skulle fjernes helt fra telefonen, skulle signaturen ændres, og det vil åbne for sikkerhedshuller. Dertil kommer, at det meste af firmwaren er skrivebeskyttet.

Dermed bliver det altså ikke muligt at frigive ekstra plads ved at rydde op i de præinstallerede apps, man ikke bruger.

Hvilke reklamevisninger får faktisk folk til at handle i en butik? Det spørgsmål vil Facebook nu hjælpe firmaer med finde svar på og dermed gøre sig mere attraktiv som reklameplatform.

Tirsdag lancerede Facebook en række nye tiltag i deres ‘Local Awareness’-reklameprogram. Butikker vil blandt andet få mulighed for at vise et kort i reklamer, der ud fra telefonens position kan guide folk til den nærmeste butik.

Men brug af lokationsdata stopper ikke der. Butikker får nemlig også mulighed for at se, om brugere, der får vist reklamerne, rent faktisk besøger butikken bagefter. Og med Facebooks Offline Conversion API kan butikker matche salgsdata med reklamevisninger for at se, om reklamerne ligefrem førte til salg. Dermed får firmaer en langt større indsigt i deres kunder og deres vaner.

Butikkerne vil ikke få information om individuelle brugere men statistiske data om effekten af reklamerne.

Facebook er dog ikke de første til at bruge GPS i telefonen til at følge med i, hvilke butikker folk besøger. I 2014 introducerede Google deres værktøj til tracking af butiksbesøg, og Google har annonceret, at reklamer er på vej til Google Maps, hvor de skal integrere med kortene og gøre folk mere opmærksomme på annoncører i deres lokalområde.