Har man tidligere ville have fat i en Chrombook fra Google, så kunne det godt lade sig gøre som privatperson, men kun enten ved at købe den i udlandet, eller en her i landet, som ikke kom direkte fra Google. Det er slut nu, da Google har lanceret Chromebook i Danmark.
I første omgang vil det være muligt at købe Chromebooks fra producenter som Toshiba, HP og Acer, men Google oplyser på sin blog, at der vil komme flere til senere.
I USA har Chromebooks opnået en stor succes og hvor otte modeller er at finde blandt de tyve mest sælgende laptops i landet.
Der er med en Chromebook tale om en bærbar computer, der som operativsystem anvender en udvidet udgave af Chrome, hvor alt hvad man foretager sig foregår på nettet og derfor er udstyret med svagere hardware, end man ellers ser i en laptop. Priserne vil af samme årsag være lave, typisk omkring de 2.000 kroner.
Du kan se hvad Google selv fremhæver ved en Chromebook herunder.
[list][li]Chromebooks starter op på få sekunder, så du skal ikke længere vente på at komme på nettet.[/li]
[li]Du kan dele din Chromebook – hver bruger kan oprette sin egen profil, så du kan dele din Chromebook uden at bekymre dig om, at andre brugere kan snage i dine ting.[/li]
[li]Chromebooks leveres med indbyggede, gratis apps, f.eks. Google Docs, Sheets og Slides, som lader dig oprette dokumenter, regneark og præsentationer i realtid, som du samtidig kan dele med andre. Den er også kompatibel med Microsoft Office.[/li]
[li]Chromebooks foretager automatisk backup af dine data online, beskytter dine vigtige ting, og hver ny Chromebook leveres med 100 GB gratis lagerplads.[/li]
[li]Chromebooks bliver kun bedre for hver ny softwareopdatering. Og bedst af alt, så har Chromebooks ikke brug for antivirussoftware – virusbeskyttelse er allerede indbygget, og operativsystemet i Chromebooks, Chrome OS, er hurtigt, enkelt og sikkert, og giver dig ikke nogen bekymringer.[/li]
[/list]