mboost-dp1

FBI

FBI annoncerer ambitiøst ansigtgenkendelsesprogram

- Via NewScientist - , redigeret af Pernicious

FBI har nu officielt annonceret deres Next Generation Identification (NGI) projekt, som skal bruges til at bekæmpe kriminalitet ved hjælp af avanceret ansigtsgenkendelsesteknologi. Projektet har fået et budget på $1 milliard.

Læs også: FBI vil lave database med 12 millioner billeder af ansigter

NGI skal installeres over hele USA i 2014, og vil blive en udvidelse af landets fingeraftryksdatabase. Programmet vil også komme til at indeholde irisscanning, DNA-analyse og stemmegenkendelse, alt sammen for at gøre det nemmere at fange kriminelle, så man for eksempel kan identificere dem i større menneskemængder. Også det modsatte er muligt, hvor man for eksempel uploader video fra et overvågningskamera, som tjekker ansigter på videoen mod dem, der findes i databasen.

Programmet gik allerede tilbage i februar måned ind i en testfase, hvor enkelte af USA’s stater begyndte at uploade billeder af forbrydere til systemet.

Kritikere udtrykker urolighed for, at uskyldige civile pludselig kan befinde sig i databasen, hvis de for eksempel befinder sig ved siden af en kriminel, som systemet genkender. Det står ikke klart ud fra annonceringen af NGI, om det er planlagt, at amerikanske civile skal indarbejdes i databasen eller ej.

Nokia

Rygte: Lumia 920 lanceres i Europa i november

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Nokias nye Windows 8-baserede flagskibstelefon Lumia 920 sættes til salg overalt i Europa i november 2012, i hvert fald hvis man skal tro flere unanvngivne kilder i forhandlerbranchen.

Nokia selv har ingen kommentarer til rygterne og fastholder blot, at telefonerne vil komme “senere i år”. Hvornår i november de nye telefoner angiveligt rammer hylderne meldes der dog ikke noget entydigt om, selvom hovedparten af kilderne mener at vide, at der er tale om den sidste halvdel af måneden.

Om der er hold i rygterne er imidlertid svært at vurdere, eftersom Microsoft endnu ikke har givet en dato for den officielle lancering af den nye Windows Phone 8-platform, der naturligvis skal lanceres, før vi ser nogen Lumia 920-telefoner på gaden.

Google Inc.

Google opkøber den browserbaserede malware-scanner VirusTotal

- Via VirusTotal - , redigeret af Pernicious , indsendt af nopassword

Google har opkøbt den browserbaserede malware-scanner VirusTotal, som kan bruges til at scanne både filer og hjemmesider for malware.

Google skrev:
Security is incredibly important to our users and we’ve invested many millions of dollars to help keep them safe online. VirusTotal also has a strong track record in web security, and we’re delighted to be able to provide them with the infrastructure they need to ensure that their service continues to improve.

VirusTotal fortæller, at de vil fortsætte med at operere som hidtil, og derfor stadig vil være drevet uafhængigt af Google. Da annonceringen af opkøbet har været meget sparsom, når det kommer til informationer, står det derfor ikke klart, hvordan Google vil benytte VirusTotals teknologi, hvis de overhovedet vil det.

Der spekuleres dog i, at Google måske vil indarbejde malware-scanneren direkte i Chrome således, at brugernes downloads automatisk tjekkes for blandt andet vira. Andre teorier lyder på, at teknologien måske skal bruges i Gmail eller direkte i Googles søgemaskine, som dermed kan fjerne ondsindede hjemmesider fra søgeresultaterne.

Samsung

Samsung Danmark lover gratis reparation af sprækkede Galaxy S III-telefoner

- Via Mobilsiden.dk - , redigeret af Pernicious , indsendt af arne_v

En række danske ejere af Samsungs nuværende Android-flagskib Galaxy S III har oplevet, at telefonens cover revner på bagsiden. Derfor går Samsung Danmark nu ind i sagen og lover, at de gratis vil reparere telefoner med problemet. Det skriver Mobilsiden.dk.

Jens Lundquist, Samsung Danmark til Mobilsiden.dk skrev:
Vi er blevet klar over, at enkelte af vores kunder oplever sprækker i bag-coveret til vores Galaxy S III. Vi undersøger netop nu årsagen, men kunderne skal naturligvis have fejlfri telefoner. Derfor udfører vi reparationen gratis.

Udtalelsen fra Samsung Danmark kommer efter, at flere kunder har kontaktet Samsungs support for at få telefonerne repareret. Til at starte med mente firmaet ikke, at sådanne reparationer hørte under reklamationsretten, men firmaet har efter en henvendelse fra Mobilsiden.dk altså skiftet holdning.

Er man ejer af en af de fejlramte telefoner, behøver man blot at aflevere den til reparation ved en af Samsungs servicepartnere sammen med sin kvittering fra købet af telefonen. Herefter bliver reparationen udført gratis, lover Samsung Danmark.

BitTorrent, Inc.

uTorrent lancerer Android-klient

- Via TorrentFreak - , redigeret af Net_Srak

BitTorrent Inc., firmaet bag den populære BitTorrent-klient uTorrent, har lanceret en udgave af klienten til Android telefoner og tablets.

Den nye applikation kan findes på Google Play i en beta-udgave, som i øjeblikket understøtter, at man kan søge efter filer, downloade dem til sin Android-enhed, samt følge RSS-feeds.

BitTorrent Inc. skrev:
For the past few months our engineers have been hard at work developing a mobile BitTorrent app that is worthy of the name uTorrent. In order to live up to our high standards, we knew that the app would need to be fast, lightweight, powerful and better than anything else currently on the market.

Er man iOS-bruger, skal man ikke sætte næsen op efter uTorrent til sin enhed, da BitTorrent Inc. indtil videre vil fokusere på den nye Android-udgave.

Grooveshark

Grooveshark klar med ny mobiludgave af sin hjemmeside

- Via Grooveshark - , redigeret af Net_Srak

Streaming-tjenesten Grooveshark er klar med en ny udgave af deres hjemmeside, der kan bruges i stedet for tjenestens Android-applikation, som Google i sidste uge fjernede fra Google Play.

Den nye udgave af hjemmesiden benytter HTML5 til streaming af musik, hvilket betyder, at hjemmesiden kan benyttes på alle moderne mobilplatforme.

Grooveshark er flere gange blevet anklaget for brud på ophavsretten, selvom tjenesten hver gang har insiteret på, at anklagerne er forkerte, og at tjenesten er lovlig. Kontroverserne har betydet, at Grooveshark tidligere har fjernet sin applikation fra Apples App Store. Android-udgaven på Google Play er også blevet fjernet af flere omgange, hvorefter den har fået lov til at komme tilbage. Tjenesten fortæller, at de stadig håber på, at få deres applikation tilbage på Google Play.

Indtil videre er den nye mobiludgave af Groovesharks hjemmeside kun tilgængelig i USA, men den bliver internationalt tilgængelig i løbet af de kommende måneder.

Apple

AntiSec får fat i 12 mio. Apple UDID fra FBI laptop

- Via DailyTech - , indsendt af Magten

Hackerkollektivet Antisec har været på spil igen og denne gang er det gået udover FBI og indirekte Apple. Ved at bruge et sikkerhedshul i java, lykkedes det Antisec at få adgang til data på en FBI-agents laptop.

Blandt det data Antisec fik adgang til, var der en csv-fil med knap 12,4 millioner Unique Device Identifiers (UDID) numre for Apple iOS enheder med tilhørende information omkring navne og adresser, telefonnummer, og enhedstype. Antisec har indtil videre frigivet 1 million af UDID koderne, men uden de tilknyttede personlige oplysninger.

En ting er at Antisec har fået fat i oplysningerne, det store spørgsmål på nettet er mere, hvorfor FBI havde disse oplysninger og hvordan de har fået fat i dem?

Amazon

Rygte: Amazon annoncerer en smartphone i morgen

- Via Slashgear - , redigeret af Net_Srak

Som de fleste allerede ved har Amazon planer om at holde en større pressekonference i morgen, og flere rygter peger på, at firmaet har i sinde at annoncere to nye tablets. Hvis dette viser sig at være hvad der sker, kommer det næppe som en overraskelse, men bliver dagens rygter i stedet en realitet, så bliver det nok en overraskelse for mange.

Rygtebørsen melder nemlig således om, at Amazon har planer om, at lancere deres egen smartphone, der ligesom deres tablet Kindle Fire, skal være billig og handy. Smartphonen skulle efter sigende anvende Android 4.0 Ice Cream Sandwich som styresystem, og et samarbejde skulle sikre anvendelsen af såvel Nokia Maps som Nokia Drive.

Udover ovenstående vides der ikke meget om den, måske, nye telefon, men i morgen ved vi sandsynligvis mere.

Flickr - saschaaa

Danmark begynder for alvor at løbe tør for IPv4-adresser

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Om en måned forventes det at den sidste blok IPv4-adresser Europa tages i brug. Det betyder at det er slut for internetudbyderne i Danmark at få tildelt de adresser de beder om, eftersom de sidste adresser rationeres. Det skriver Version2.

Desværre tyder det på, at internetudbyderne i Danmark langt fra er klar til at tillade skiftet over til IPv6, som ville løse den akutte mangel på adresser. TDC tillader f.eks. kun erhvervskunder at benytte IPv6 og interessen har været lav ifølge dem.

Der har dog været tiltag for at få opmærksomhed omkring IPv6. Sidste år var der et dansk offensiv omkring problemstillingen som vi har omtalt herinde tidligere.

Nokia

Nokia viser Lumiaer med WP8

- Via CNET News - , redigeret af DuraMater

Nokia sendte onsdag de helt tunge drenge på scenen for at vise firmaet første Windows Phone 8 telefoner. Stephen Elop fra Nokia og Steve Ballmer fra Microsoft var således samlet for at fremvise Lumia 820 og 920 – navnene på de to nye telefoner.

Begge telefoner kommer med Windows Phone 8 og har en skærm på hhv. 4,3 og 4,5″. Opløsningen er steget til 768p for 920s vedkommende, mens 820 må nøjes med 800×480.

Batteriet er vokset 7 % og det kan nu oplades trådløst. Dog skal 820’eren iklædes en særlig skal og den trådløse oplader kommer ikke med til nogen af modellerne som standard. Der findes flere forskellige trådløse opladere, heriblandt en mini FatBoy sækkestol til telefonen.

Nokia og MS talte ikke om udgivelsesdatoer, men nøjes med at fortælle, at de ville have mere info i de kommende uger.