mboost-dp1

ESO

ESO har måske observeret dannelsen af en planet

- Via ESO - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

European Southern Observatory (ESO) har med sit Very Large Telescope (VLT) foretaget observationer, der menes at vise dannelsen af en gasplanet lignende Jupiter fra vores solsystem.

Planeten befinder sig 335 lysår fra Jorden i en skive af gas og støv. Afstanden til planetens nærmeste stjerne HD-100546 er omkring 70 gange så stor som afstanden mellem Jorden og Solen. Dermed passer planeten ikke med de nuværende teorier for planetdannelse, men det er muligt, at planeten har rykket sig, efter oprindeligt at have været tættere på stjernen.

Der har været mange teorier om dannelsen af planeter, men dette er første gang, at processen kan være blevet observeret. Hvis forhåbningerne viser sig at passe, kan observationen bruges til bedre at forstå denne dannelsesproces.

Sasha Quanz, leder af holdet bag opdagelsen skrev:
So far, planet formation has mostly been a topic tackled by computer simulations […] if our discovery is indeed a forming planet, then for the first time scientists will be able to study the planet formation process and the interaction of a forming planet and its natal environment empirically at a very early stage.

Selvom en planetdannelse er den mest sandsynlige forklaring på observationerne, kan de muligvis også være resultatet af interferens fra en kilde i baggrunden, eller betyde at planeten rent faktisk allerede er fuldt ud dannet, men har flyttet sig ud af sin oprindelige bane tættere på stjernen. Derfor skal det nu bekræftes, at observationerne viser en ny planet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Keeper32
8. mar. 2013 07:05
Jah, joh... nu tager planetdannelse vel nok pænt lang tid.
Man kan vel godt sige at vi får set en brøkdel af dannelsen af en planet, men vi lever nok ikke lige længe nok til at set fra start til slut.
Gravatar #2 - Vandborg
8. mar. 2013 08:58
#1
Hvornår slutter det? :)
Gravatar #3 - Keeper32
8. mar. 2013 09:39
Vandborg (2) skrev:
#1
Hvornår slutter det? :)
Når jeg siger det! *host*
Gravatar #4 - qed
8. mar. 2013 12:40
#0 skrev:
... Jupiter fra vores solsystem


Det var godt, vi lige fik helt styr på det!
Gravatar #5 - Chewy
8. mar. 2013 18:38
Er der live-feed? Eller skal vi nøjes med en live-blog?
Gravatar #6 - BurningShadow
8. mar. 2013 19:07
#2

Når den fede dame synger.
Gravatar #7 - ktg
12. mar. 2013 13:01
BurningShadow (6) skrev:
Når den fede dame synger.

Så skal vi også vente på abiogenesis og evolution? SUK!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login