mboost-dp1
Computer og 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256...
Hey
Er der nogen der enlig har tænk over at alle tal i computeren går efter det princip...
1, 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512 og 1024
Ram, Harddisk (Solid State Diske) og Processer (Kerner)
Ram har gjort det i mange år.
Hukommelse kort har gjort det i en del år nu.
Processer fås i dag med 1, 2 og 4 kerner, der er både 8 og 16 kerner på vej. (Der er dog den undtagelse med AMD's 3 kerner processer)
Alt går efterhånden efter den tabel. Er der noget der ikke gør det i nu?
Er der nogen der enlig har tænk over at alle tal i computeren går efter det princip...
1, 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512 og 1024
Ram, Harddisk (Solid State Diske) og Processer (Kerner)
Ram har gjort det i mange år.
Hukommelse kort har gjort det i en del år nu.
Processer fås i dag med 1, 2 og 4 kerner, der er både 8 og 16 kerner på vej. (Der er dog den undtagelse med AMD's 3 kerner processer)
Alt går efterhånden efter den tabel. Er der noget der ikke gør det i nu?
Skak2000 (5) skrev:Det jeg mere tænkte på er, Ram har altid gået efter den tabel, men det har hverken Harddisk eller Processer gjort før.
Er det ikke lidt sjovt at det hele går efter den tabel?
Well, det er vel fordi vi ikke har haft 4, 8 og 16 kerner før nu (og fremover).
Og hvad mener du med, at det også er harddiske der gør det nu? Hvis producenterne brugte den "rigtige" måde at regne gigabyte ud på ville det jo også være 512,xx gigabyte (eller hvad tallet nu er når vi er oppe i den størrelsesorden) i stedet for bare 500. (Ja, det er en længere diskussion med de der harddisk-tal, men det er noget i den retning)
Næsten alt i computeren følger den tabel fordi næsten alt i computeren bruger det binære talsystem. Det binære talsystem består som bekendt af 1 og 0, og 1 byte er lig 8 bit, altså 8 1'ere eller 0'ere. Det giver 256 forskellige kombinationer per byte (2^8) og når du så lægger flere og flere bit og byte sammen får du så 256, 512, 1024, 2048, 4096 etc.
Det er også derfor du får f.eks. 1024 kbit/s og 256 kbit/s i stedet for bare 1000 kbit/s og 250 kbit/s af din internetudbyder
Det er vel bare en naturlig følge af computeren binære opbygning. Det er et et-tal, efterfulgt af nogle nuller. I to-tals-systemet.
Vi mennesker er mere vant til at bruge 10-tals-systemet. Kig på vores pengesedler. De er også baseret på et et-tal efterfulgt af nogle nuller. (Selv 50 og 500 kommer fra det system, det er jo blot en halvering.)
En 100 års fødselsdag er virkelig noget specielt. 101 år er da flot klaret, men ikke halvt så interessant.
At eje 937.357 kr er da også vældig fint. Men du skal op på 1.000.000 før din formue giver dig en titel - "millionær".
Osv.
Vi mennesker er mere vant til at bruge 10-tals-systemet. Kig på vores pengesedler. De er også baseret på et et-tal efterfulgt af nogle nuller. (Selv 50 og 500 kommer fra det system, det er jo blot en halvering.)
En 100 års fødselsdag er virkelig noget specielt. 101 år er da flot klaret, men ikke halvt så interessant.
At eje 937.357 kr er da også vældig fint. Men du skal op på 1.000.000 før din formue giver dig en titel - "millionær".
Osv.
#11 Fordi udviklingen af harddiske er underlagt en masse fysiske grænser for hvor tæt man kan lægge magnetiske informationer ned på "harddisk-pladerne".
Samtidig er konkurrencen stor.
Så jeg gætter på at hvis et firma får lavet en plade med plads til 130GB så er det smartere for dem at udgive en 130GB harddisk, og så bøvle lidt med at forklare harddiskens firmware at der er 130GB istedet for blot at begrænse den til 128GB, som måske nok ville være nemmere at programmere.
Det skal dog siges at harddiske stadig følger en vis standard.
Men da tallene for harddiskstørrelser er så store bliver systemet skjult. En harddisk på 140GB er måske 139586437120 bytes stor...hvilket er et tal som passer nogenlunde flot ind i det binære talsystem.
Samtidig er konkurrencen stor.
Så jeg gætter på at hvis et firma får lavet en plade med plads til 130GB så er det smartere for dem at udgive en 130GB harddisk, og så bøvle lidt med at forklare harddiskens firmware at der er 130GB istedet for blot at begrænse den til 128GB, som måske nok ville være nemmere at programmere.
Det skal dog siges at harddiske stadig følger en vis standard.
Men da tallene for harddiskstørrelser er så store bliver systemet skjult. En harddisk på 140GB er måske 139586437120 bytes stor...hvilket er et tal som passer nogenlunde flot ind i det binære talsystem.
#13: Faktisk er en 140GB harddisk ofte (hvis ikke altid) nøjagtigt så stor: 140000000000 bytes.
Afvigelsen består så i, at computeren ikke omregner værdierne fra decimal til binær til decimal igen, men i stedet blot decimal til binær, og så får man jo ikke den nærmeste hele bit sat - men noget mindre.
Afvigelsen består så i, at computeren ikke omregner værdierne fra decimal til binær til decimal igen, men i stedet blot decimal til binær, og så får man jo ikke den nærmeste hele bit sat - men noget mindre.
#14
I gamle dage angav man haddiskstørrelser i cylindre, sectors osv.. og det system fungerer stadig. Der var den jeg forsøgte at skrive ovenfor i en noget mere læsevenlig version.
Og din forklaring fatter jeg intet af... det lyder mere som om du er ved at forklare hvorfor der på en 140GB disk kun vises f.eks. 132GB når man kigger på den inde i styresystemet.
Hertil har du jo også lidt ret, for producenterne angiver jo størrelsen i decimal og computeren viser det i binær. Det øger jo #0s forvirring over hvorfor en harddisk ikke følger "tabellen".
Kort sagt: Harddiske følger "tabellen", men som forbruger ser man det ikke.
I gamle dage angav man haddiskstørrelser i cylindre, sectors osv.. og det system fungerer stadig. Der var den jeg forsøgte at skrive ovenfor i en noget mere læsevenlig version.
Og din forklaring fatter jeg intet af... det lyder mere som om du er ved at forklare hvorfor der på en 140GB disk kun vises f.eks. 132GB når man kigger på den inde i styresystemet.
Hertil har du jo også lidt ret, for producenterne angiver jo størrelsen i decimal og computeren viser det i binær. Det øger jo #0s forvirring over hvorfor en harddisk ikke følger "tabellen".
Kort sagt: Harddiske følger "tabellen", men som forbruger ser man det ikke.
TrolleRolle (16) skrev:Kort sagt: Harddiske følger "tabellen", men som forbruger ser man det ikke.
Den første harddisk jeg lige kan finde: 55,8 GB.
Min bærbare derhjemme har ca. 300 GB pr. disk.
Min første hardisk var på omkring 21 GB.
Jeg kan ikke mindes at have haft en harddisk på en størrelse, der minder om et tal på 2^n bytes.
Alle mine harddiske har været mellem ca. 21 GB og 300 GB, og det må så give disse muligheder:
16.777.216
33.554.432
67.108.864
134.217.728
268.435.456
536.870.912
1.073.741.824
2.147.483.648
4.294.967.296
8.589.934.592
17.179.869.184
34.359.738.368
68.719.476.736
137.438.953.472
274.877.906.944
549.755.813.888
Den første er for lidt til at give 21 GB. Den næste indebærer urealistisk meget spild.
Det samme kan jeg sige om mine 300 GB diske.
Og min 55,8 GiB (59,9 MB), som jeg sidder med lige nu.
#16: Tror der var lidt dobbelt forvirring i de omtalte posts. Diske, der har angivet størrelse i GB har enten passet eller er blevet tilpasset, til at vise det korrekte antal - ellers blev producenten jo sagsøgt. Det er rigtigt at de tidligere viste det i cylindre og sektorer, men det er dæleme længe siden - vi snakker pre-2000 eller noget!
Min forklaring var egentlig bare et addendum til, hvorfor en harddisk kunne vise forkert, efter den blev sat i computeren, da jeg ikke kan huske alle herindes tekniske niveau. :-)
Men du har hovedsageligt ret i at producenter kunne opnå en hvis tæt hed på fysiske, magnetiske medie (harddiske), på et hvis antal bit/mm^2, og derefter bare lod data ligge derpå og ud fra dette forsøgte at ramme et "pænt" decimalt antal.
Min forklaring var egentlig bare et addendum til, hvorfor en harddisk kunne vise forkert, efter den blev sat i computeren, da jeg ikke kan huske alle herindes tekniske niveau. :-)
Men du har hovedsageligt ret i at producenter kunne opnå en hvis tæt hed på fysiske, magnetiske medie (harddiske), på et hvis antal bit/mm^2, og derefter bare lod data ligge derpå og ud fra dette forsøgte at ramme et "pænt" decimalt antal.
#14 Det at tallet er forkert i forholdt til den enlige kapicitet skyldes at producenterne divider kapiciteten i byte med 1.000.000.000 for at gå kapiciteten i GB, da det er det nemmer at divider med.
Men for hver 1000 bliver der lavet en afrundnings fejl på 24.
Da 1 GB ikke = 1000 mb men 1024 mb ved at gentage den afrundings fejl flere gange om og om igen. Bliver kapiciteten langt fra fra den der er angivet i byte ved at divider med 1 mia.
*Hvorfor skal producenterne altid angive en forkert tal for kapiciteten?
Topic:
Internet forbindelserne har i de sidste mange år gået efter den tabel. 0,512, 1, 2, 4, 8 Mbit, så kommer spørgsmålet hvor kommer 10, 20 og 50 Mbit lige ind i billede?
#12 Anders ?
Men for hver 1000 bliver der lavet en afrundnings fejl på 24.
Da 1 GB ikke = 1000 mb men 1024 mb ved at gentage den afrundings fejl flere gange om og om igen. Bliver kapiciteten langt fra fra den der er angivet i byte ved at divider med 1 mia.
*Hvorfor skal producenterne altid angive en forkert tal for kapiciteten?
Topic:
Internet forbindelserne har i de sidste mange år gået efter den tabel. 0,512, 1, 2, 4, 8 Mbit, så kommer spørgsmålet hvor kommer 10, 20 og 50 Mbit lige ind i billede?
#12 Anders ?
#20
Og så kan vi jo tage hele diskutionen igen med hvem der har ret.
Men det korte af det lange er:
kilo = x1000
mega = x1000000
En megabyte er derfor teoretisk set 1.000.000 bytes.
Det eneste der taler for det der 1024-"pjat" er tradition. Da man snakkede kilobytes var forskelle ubetydelig. Det var nemmere at sige "2 KB" end "2,048 KB", og alle vidste jo hvad man mente.
Så kom man op på megabytes, og forskellen er så ikke længere 2,4%, men 4,9%. Snakker vi gigabytes er vi oppe på 7,4%, og så begynder det at blive ganske betydeligt.
Spørgsmålet er så: Skal vi holde fast i de gamle forkerte traditioner, hvor man bruger ellers ret så anerkendte SI-prefixes forkert, eller skal vi gøre det ordentligt?
(Gæt selv hvad jeg synes.)
SI har foreslået at vi lader kilo betyde kilo (1.000) osv, og har opfundet nye navne til det, som jo så tydeligt behøver et navn.
Så traditionelt:
1 kilobyte (KB) = 1024 bytes
1 megabyte (MB) = 1048576 bytes
Korrekt (ifølge dem som har ansvaret for at lave enheder vi alle kan bruge):
1 kilobyte (KB) = 1000 bytes
1 kibibyte (KiB) = 1024 bytes
1 megabyte (MB) = 1000000 bytes
1 mibibyte (MiB) = 1048576 bytes
Så må folk selv afgøre, om de bedst kan lide at bruge de traditionelle eller de korrekte definitioner.
Og så kan vi jo tage hele diskutionen igen med hvem der har ret.
Men det korte af det lange er:
kilo = x1000
mega = x1000000
En megabyte er derfor teoretisk set 1.000.000 bytes.
Det eneste der taler for det der 1024-"pjat" er tradition. Da man snakkede kilobytes var forskelle ubetydelig. Det var nemmere at sige "2 KB" end "2,048 KB", og alle vidste jo hvad man mente.
Så kom man op på megabytes, og forskellen er så ikke længere 2,4%, men 4,9%. Snakker vi gigabytes er vi oppe på 7,4%, og så begynder det at blive ganske betydeligt.
Spørgsmålet er så: Skal vi holde fast i de gamle forkerte traditioner, hvor man bruger ellers ret så anerkendte SI-prefixes forkert, eller skal vi gøre det ordentligt?
(Gæt selv hvad jeg synes.)
SI har foreslået at vi lader kilo betyde kilo (1.000) osv, og har opfundet nye navne til det, som jo så tydeligt behøver et navn.
Så traditionelt:
1 kilobyte (KB) = 1024 bytes
1 megabyte (MB) = 1048576 bytes
Korrekt (ifølge dem som har ansvaret for at lave enheder vi alle kan bruge):
1 kilobyte (KB) = 1000 bytes
1 kibibyte (KiB) = 1024 bytes
1 megabyte (MB) = 1000000 bytes
1 mibibyte (MiB) = 1048576 bytes
Så må folk selv afgøre, om de bedst kan lide at bruge de traditionelle eller de korrekte definitioner.
Skak2000 (20) skrev:Internet forbindelserne har i de sidste mange år gået efter den tabel. 0,512, 1, 2, 4, 8 Mbit, så kommer spørgsmålet hvor kommer 10, 20 og 50 Mbit lige ind i billede?
Fordi en halv, 1, 2, 4 og 8 er da nogle fine tal. 16, 32, 64 128 begynder at se ret arbitrære ud for de fleste.
Det var anderledes i gamle da, da man bare skulle have det hurtigste der kunne lade sig gøre. Hed det 33,6 var det 33,6 man tog. I dag er det meget få, der vil have det, teknologien kan levere. Nu handler det om prissætning og markedsføring.
#24 En 4Mbit forbindelse kan også være 4096000. Men det er lidt en blandet landhandel i dag. Det afhænger vist af hvad udbydernes teknikere mener.
#27
Din harddisk er på 1 TB - jvf. #21 Myplacedk er det altså 1 TeraByte - det er igen 1.000 GB som igen er 1.000.000 MB. Da din harddisk nok kører med en NTFS tabel så tager tabellen lidt af pladsen. Derfor får du "kun" 998 gb plads tilgængelig i dit system.
Problematiken opstår hvis man tror at 1 TB = 1024 GB = 1048576 MB.
Din harddisk er på 1 TB - jvf. #21 Myplacedk er det altså 1 TeraByte - det er igen 1.000 GB som igen er 1.000.000 MB. Da din harddisk nok kører med en NTFS tabel så tager tabellen lidt af pladsen. Derfor får du "kun" 998 gb plads tilgængelig i dit system.
Problematiken opstår hvis man tror at 1 TB = 1024 GB = 1048576 MB.
Så kom man op på megabytes, og forskellen er så ikke længere 2,4%, men 4,9%. Snakker vi gigabytes er vi oppe på 7,4%, og så begynder det at blive ganske betydeligt.
#21 God forklaring af hvor meget kapaciteten afviger, fra den kapacitet producenten angiver!
Jeg foretrækker nu producenten angiver den rigtige kapacitet.
Det løber jo rimelig stor misvisning efterhånden som harddiskene bliver stører...
F.eks. på en harddisk på 1 TB mister man 74 GB. Det er da også en del. Så skulle det vel heller hedde 950 GB (1024-74) ?
#23: Haha Altid!
Skak2000 (30) skrev:Jeg foretrækker nu producenten angiver den rigtige kapacitet.
Jeg er enig med myplacedk, og hvis du læser hans post igen vil du se at vi netop mener at producenterne angiver den rigtige kapacitet og at det er styresystemet (ihf. Windows) der beregner eller angiver den forkert.
1 skrev:Fordi en halv, 1, 2, 4 og 8 er da nogle fine tal. 16, 32, 64 128 begynder at se ret arbitrære ud for de fleste.
#22 Ok. De laver tallene mere marketings venlig.
Men hvorfor er netkortene i computerne målt i 10, 100 og 1000 Mbps? Skulle den enlig ikke også ind under tabellen?
#33
Hvorfor vil du have at alt skal benytte disse værder? Det er jo kun nogle få produkter, hvor det giver mening.
Hvorfor vil du have at alt skal benytte disse værder? Det er jo kun nogle få produkter, hvor det giver mening.
Skak2000 (33) skrev:Men hvorfor er netkortene i computerne målt i 10, 100 og 1000 Mbps? Skulle den enlig ikke også ind under tabellen?
Nej, der er intet ved hastigheder som har noget med talsystemer at gøre.
(Token ring fandtes i øvrigt som 4, 16 og 100 mbit/sek.)
Jeg vil tro at man har sat et realistisk mål, og justeret parametre indtil målet var nået. Så har man justeret diverse krav til kabler osv. så man opnår et passende støj-niveau. Man kunne måske lige så godt have sagt 128 som 100.
Hvis man desuden udelukkende brugte den binære tabel, ville der nok nemmere kunne opstå misforståelser. Der er jo nogen mennesker som ikke aner et klap om computere og derfor nemt blander tingene sammen, så vi sagkyndige skal gætte os frem til hvad det egenligt er de mener. Så jo flere forskellige termer/værdier vil gøre det nemmere for os.
#35 Ja det er korrekt!
#36
Det giver god mening, at sætte nogle faste mål for hvilken hastighed man prøver at opnå.
Når man så endelig prøver at sætte nogle mål kan man lige så godt bruge nogle pæne tal.
1 skrev:Jeg vil tro at man har sat et realistisk mål, og justeret parametre indtil målet var nået. Så har man justeret diverse krav til kabler osv. så man opnår et passende støj-niveau. Man kunne måske lige så godt have sagt 128 som 100.
#36
Det giver god mening, at sætte nogle faste mål for hvilken hastighed man prøver at opnå.
Når man så endelig prøver at sætte nogle mål kan man lige så godt bruge nogle pæne tal.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund