mboost-dp1
Datalogi på Aalborg Universitet
#5
kunne det være bogen / filmen der hedder:
"guide to the matters concerning the mysterious incident occuring in conjunction with the number formerly known as 41 but got upped by one due to tax increases in Nigeria, now called 42" ?
Det er GODT nok en kedelig bog / film ;-)
Okay, forkølelse og syghed-doms-lig-medtagenhed....er sq' træls... og medfører underlige konstellationer af ordklynger.
kunne det være bogen / filmen der hedder:
"guide to the matters concerning the mysterious incident occuring in conjunction with the number formerly known as 41 but got upped by one due to tax increases in Nigeria, now called 42" ?
Det er GODT nok en kedelig bog / film ;-)
Okay, forkølelse og syghed-doms-lig-medtagenhed....er sq' træls... og medfører underlige konstellationer af ordklynger.
Jeg har kun datalogi som sidefag. Jeg blev før sommerferien bachelor i matematik (3 år). Jeg ved ikke helt med planer. Har hørt at mange firmaer godt kan lide at ansætte matematikere der kan programmere. Hvis det ikke bliver det, kunne jeg tænke mig at bliver gymnasielærer i matematik og datalogi.
Det tager 5 år at læse datalogi.
Det tager 5 år at læse datalogi.
#9 Mozez:
Det tager 2 år at læse datalogi. De år indeholder bachelorprojektet samt den obligatoriske undervisning i faget. Det resterende år kan bruges på et sidefag eller på datalogi. Endelig kan man overbygge med en kandidatgrad, hvilket kræver yderligere 2 år. Hvis man har mod på det kan man endvidere afslutte med en Ph.d.
Du kan dog godt sige, at det tager 5 år, men det forudsætter, at man ønsker kandidatgraden. Der er nok efterhånden flest, der nøjes med deres bachelor, og så er uddannelsestiden kun 3 år.
Det tager 2 år at læse datalogi. De år indeholder bachelorprojektet samt den obligatoriske undervisning i faget. Det resterende år kan bruges på et sidefag eller på datalogi. Endelig kan man overbygge med en kandidatgrad, hvilket kræver yderligere 2 år. Hvis man har mod på det kan man endvidere afslutte med en Ph.d.
Du kan dog godt sige, at det tager 5 år, men det forudsætter, at man ønsker kandidatgraden. Der er nok efterhånden flest, der nøjes med deres bachelor, og så er uddannelsestiden kun 3 år.
[de fleste nøjes med en bachelor, da de færreste overholder den normerede studietid.]
Det synes jeg så er at snyde sig selv. De rigtigt spændende kurser kommer da først på 2. del (sådan var det i hvert fald da jeg læste på AU).
Desuden så synes jeg så heller ikke, at en bachelor grad, der ikke engang er taget på normeret tid er ret meget værd. Jeg er så osse en gammel krakiler...
Det synes jeg så er at snyde sig selv. De rigtigt spændende kurser kommer da først på 2. del (sådan var det i hvert fald da jeg læste på AU).
Desuden så synes jeg så heller ikke, at en bachelor grad, der ikke engang er taget på normeret tid er ret meget værd. Jeg er så osse en gammel krakiler...
#13 Pally:
Jeg mener også, at man bør tage kandidatgraden med, men når det er sagt, så mener jeg stadig, at en bachelor i datalogi er langt bedre end en datatekniker eller mange andre uddannelser, der ellers spænder over en længere tid. Faktum er bare, at en kandidatgrad i gennemsnit tager på 8½ år for datalogistuderende, og det vil de færreste vente på, når der er en masse gode jobtilbud. Det fik vi i hvert fald vide på vores rustur.
Jeg mener også, at man bør tage kandidatgraden med, men når det er sagt, så mener jeg stadig, at en bachelor i datalogi er langt bedre end en datatekniker eller mange andre uddannelser, der ellers spænder over en længere tid. Faktum er bare, at en kandidatgrad i gennemsnit tager på 8½ år for datalogistuderende, og det vil de færreste vente på, når der er en masse gode jobtilbud. Det fik vi i hvert fald vide på vores rustur.
#17
Et universitets studium er altså ikke ligesom gymnasie eller
andre uddannelser.
De fleste studier tillader at man tager fag i det tempo, som
man selv vil.
Datalogi studerende har deltids job eller eget freelance firma
ved siden af studiet.
Polit, jur og scient pol studerende har studenterjobs i
centraladministrationen (gennemsnittet for studietid på KU
er/var højere end andre universiteter p.g.a. at
centraladministrationen er i København).
Det er helt normalt at studietiden trækker ud.
Der har været meget skrig og skrål de sidste 10 år om at
man skal have de studerende hurtigere igennem, men det synes
jeg mest er noget pjat.
De arbejder jo faktisk. Og det giver en god praktisk
ballast ved siden af uddannelsen.
Et universitets studium er altså ikke ligesom gymnasie eller
andre uddannelser.
De fleste studier tillader at man tager fag i det tempo, som
man selv vil.
Datalogi studerende har deltids job eller eget freelance firma
ved siden af studiet.
Polit, jur og scient pol studerende har studenterjobs i
centraladministrationen (gennemsnittet for studietid på KU
er/var højere end andre universiteter p.g.a. at
centraladministrationen er i København).
Det er helt normalt at studietiden trækker ud.
Der har været meget skrig og skrål de sidste 10 år om at
man skal have de studerende hurtigere igennem, men det synes
jeg mest er noget pjat.
De arbejder jo faktisk. Og det giver en god praktisk
ballast ved siden af uddannelsen.
#15 Pally:
Den normerede tid er ganske rigtigt 5 år, men den normerede tid og den faktiske tid er meget sjældent det samme.
Det er ganske normalt at dumpe fag, og for de fleste betyder det ikke bare en reeksamen, men at man faktisk vælger at følge forelæsninger og øvelser igen, hvorfor man nødvendigvis må udsætte andre fag.
Nogle går der er 3-4 år før alle fag fra det første år er bestået. Jeg synes, at det er vildt (og uforståeligt), men det er stadig ret normalt.
Der er dog flere forklaringer til det øgede tidsforbrug. Hvis man dumper fag og kommer efter den normerede tid, hvilket mange oplever, så kan man miste sin uddannelsesstøtte, hvorfor man må bruge mere tid på at arbejde. Det resulterer i, at man ikke kan følge den samme mængde fag, og så tager det logisk nok længere tid.
En anden hyppig grund er, at mange bevist vælger færre fag i forhold til det normerede, da de så kan investere mere tid pr. fag med større chance for at bestå til følge.
#17 amokk:
Det kunne også skyldes, at studiet er et af de sværere (og det bedste indenfor området), hvorfor nogle ansøgere ikke har de fornødne kvalifikationer.
Det kunne selvfølgelig løses med strengere adgangskrav, men nu vælter det jo ikke ligefrem ind med ansøgninger i forvejen, så det er en balancegang.
Husk på, at 71 % dropper fra studiet. En del skyldes ganske vist jobtilbud undervejs, men der er også flere, der bare ikke har kompetencerne til studiet (eller information herom).
Problemet med drop-ud-statistikken er, at man ser hele de 71 % som studerende, der ikke har fået noget ud af uddannelsen, og det er forkert. Den del, der har fået arbejde og måske kun mangler specialet, har en masse faglige kvalifikationer.
Den normerede tid er ganske rigtigt 5 år, men den normerede tid og den faktiske tid er meget sjældent det samme.
Det er ganske normalt at dumpe fag, og for de fleste betyder det ikke bare en reeksamen, men at man faktisk vælger at følge forelæsninger og øvelser igen, hvorfor man nødvendigvis må udsætte andre fag.
Nogle går der er 3-4 år før alle fag fra det første år er bestået. Jeg synes, at det er vildt (og uforståeligt), men det er stadig ret normalt.
Der er dog flere forklaringer til det øgede tidsforbrug. Hvis man dumper fag og kommer efter den normerede tid, hvilket mange oplever, så kan man miste sin uddannelsesstøtte, hvorfor man må bruge mere tid på at arbejde. Det resulterer i, at man ikke kan følge den samme mængde fag, og så tager det logisk nok længere tid.
En anden hyppig grund er, at mange bevist vælger færre fag i forhold til det normerede, da de så kan investere mere tid pr. fag med større chance for at bestå til følge.
#17 amokk:
Det kunne også skyldes, at studiet er et af de sværere (og det bedste indenfor området), hvorfor nogle ansøgere ikke har de fornødne kvalifikationer.
Det kunne selvfølgelig løses med strengere adgangskrav, men nu vælter det jo ikke ligefrem ind med ansøgninger i forvejen, så det er en balancegang.
Husk på, at 71 % dropper fra studiet. En del skyldes ganske vist jobtilbud undervejs, men der er også flere, der bare ikke har kompetencerne til studiet (eller information herom).
Problemet med drop-ud-statistikken er, at man ser hele de 71 % som studerende, der ikke har fået noget ud af uddannelsen, og det er forkert. Den del, der har fået arbejde og måske kun mangler specialet, har en masse faglige kvalifikationer.
#18 Jeg er udemærket klar over hvad det vil sige at gå på en videregående udd. Som du kan læse i min profil har jeg studeret i 3 år nu.
Min pointe er at KU virker som om de er ret large og lader folk studere i årtier... på DTU hvor jeg går er der derimod en regel om at du max må være den dobbelte tid om at afslutte din uddannelse, dvs. 7 år for diplom og 10 år for civilingeniør. Desuden skal alle fag fra 1. studieår været bestået ved afslutningen af 2. studieår. Mit indtryk er at folk normalt klarer det med måske ½-1 år ekstra... Men de 8,5 år lyder IMHO mere af at folk ikke laver ret meget ad gangen på studiet og har mere travlt med alt muligt andet end at blive færdige... Og det er da forståeligt nok, det er jo sjovt at være studerende men på den anden side, vil jeg mene KU har en tendens til at give for lang snor, hvis deres gennemssnitlige studietid for en kandidat er næsten dobbelt af det normerede
Min pointe er at KU virker som om de er ret large og lader folk studere i årtier... på DTU hvor jeg går er der derimod en regel om at du max må være den dobbelte tid om at afslutte din uddannelse, dvs. 7 år for diplom og 10 år for civilingeniør. Desuden skal alle fag fra 1. studieår været bestået ved afslutningen af 2. studieår. Mit indtryk er at folk normalt klarer det med måske ½-1 år ekstra... Men de 8,5 år lyder IMHO mere af at folk ikke laver ret meget ad gangen på studiet og har mere travlt med alt muligt andet end at blive færdige... Og det er da forståeligt nok, det er jo sjovt at være studerende men på den anden side, vil jeg mene KU har en tendens til at give for lang snor, hvis deres gennemssnitlige studietid for en kandidat er næsten dobbelt af det normerede
#21
Nu går din antagelse på at enhver person i arbejde yder lige meget til samfundet og velfærden. Nu er det jo bare ikke sikkert at enhver som studerende som forlænger sin uddannelsestid er er aktive på arbejdsmarkedet i den tid de ikke bruger på studiet.
Derudover betaler staten din uddannelse og forventer vel at du udnytter de kompetencer du nu erhverver dig. Du læser jo fx ikke datalogi for at blive vareopfylder i Ikea. I et job som kræver visse kompetencer vil du sandsynligvis få en tilsvarende større løn og du betaler dermed mere i skat og bidrager mere til velfærdssamfundet.
#19
Hvis man tager i mod et jobtilbud skal man vel regne med at det ser elendigt ud på cv'et såfremt man på et senere tidspunkt vil søge et andet job.
#17
Den samme regel er på AU med førsteårskurser. Bare lige til info.
Nu går din antagelse på at enhver person i arbejde yder lige meget til samfundet og velfærden. Nu er det jo bare ikke sikkert at enhver som studerende som forlænger sin uddannelsestid er er aktive på arbejdsmarkedet i den tid de ikke bruger på studiet.
Derudover betaler staten din uddannelse og forventer vel at du udnytter de kompetencer du nu erhverver dig. Du læser jo fx ikke datalogi for at blive vareopfylder i Ikea. I et job som kræver visse kompetencer vil du sandsynligvis få en tilsvarende større løn og du betaler dermed mere i skat og bidrager mere til velfærdssamfundet.
#19
Hvis man tager i mod et jobtilbud skal man vel regne med at det ser elendigt ud på cv'et såfremt man på et senere tidspunkt vil søge et andet job.
#17
Den samme regel er på AU med førsteårskurser. Bare lige til info.
#21 for lige at supplere #22
Du kan IKKE sammenligne 8+30 år med 4+34 (for at bruge dine tal)
Som #22 siger, er det jo ikke en færdiguddannets job du har under studiet. Sandsynligvis har du et relevant studiejob, men du kommer aldrig til at bidrage med så meget som hvis du i stedet havde været færdig og i gang med karrieren...
Og faktum er jo også at rigtig mange studerende arbejder med "røvjobs" som postbud, netto, tankstation osv. - arbejder som ellers kunne udføres af nogle af de mange der ikke er kvalificeret til at få andet arbejde og derfor er røget ud af arbejdsmarkedet.
Og jeg kender flere der som studerende tager det roligt, for det kan jo sagtens løbe rundt hvis man bor på et kollegie eller anden studiebolig og arbejder et par dage om ugen i netto eller lign, og kan supplere med SU hvis man da ikke har opbrugt den kvote...
Jeg skal da på ingen måde gøre mig hellig, men jeg har fuld forståelse for at man ikke er interesseret i at en stor del af den arbejdsdygtige befolkning trækker deres studier i langdrag og måske optager studiepladser og studieboliger for andre...
Du kan IKKE sammenligne 8+30 år med 4+34 (for at bruge dine tal)
Som #22 siger, er det jo ikke en færdiguddannets job du har under studiet. Sandsynligvis har du et relevant studiejob, men du kommer aldrig til at bidrage med så meget som hvis du i stedet havde været færdig og i gang med karrieren...
Og faktum er jo også at rigtig mange studerende arbejder med "røvjobs" som postbud, netto, tankstation osv. - arbejder som ellers kunne udføres af nogle af de mange der ikke er kvalificeret til at få andet arbejde og derfor er røget ud af arbejdsmarkedet.
Og jeg kender flere der som studerende tager det roligt, for det kan jo sagtens løbe rundt hvis man bor på et kollegie eller anden studiebolig og arbejder et par dage om ugen i netto eller lign, og kan supplere med SU hvis man da ikke har opbrugt den kvote...
Jeg skal da på ingen måde gøre mig hellig, men jeg har fuld forståelse for at man ikke er interesseret i at en stor del af den arbejdsdygtige befolkning trækker deres studier i langdrag og måske optager studiepladser og studieboliger for andre...
#22 og #23
Nu ved jeg ikke hvad der er normale studie jobs idag.
Men i min tid trak folk altså ikke deres studie i langdrag fordi
de kune arbejde som vare opfylder i supermarkedet, men fordi
de fik nogle spændende og studie relevante jobs.
Mit indtryk er at studerende i central administrationen laver
AC arbejde til HK løn. De betaler ikke så meget i skat, men
skatteyderne får til gengæld deres tjeneste billigere.
Ting kan have ændret sig siden, men jeg tror altså ikke at
2. dels datalogi studerende arbejder i Netto.
Og jeg er stensikker på at hvis man dykker lidt ned i tallene,
så er det primært på 2. del hvor studierne trækker længe ud.
Det der med at blive hurtigt færdigt har fået lidt "mantra"
over sig. Det er sådan set en god ide, hvos folk gør sig
færdige på normeret tid eller højest +1 år. Men det ændrer
altså ikke meget på hverken arbejdsmarkedet, boligmarkedet
eller skatteindtægterne. Vi snakke de små promiller her. Men
fordi det er blevet nævnt igen og igen, så antager folk
at det er et stort problem.
Det er et stort problem at så få søger datalogi. Det er et stort
problem at så mange falder fra på datalogi. Det er et lille
bitte problem om de er 6 eller 8.5 år om at blive færdige.
Nu ved jeg ikke hvad der er normale studie jobs idag.
Men i min tid trak folk altså ikke deres studie i langdrag fordi
de kune arbejde som vare opfylder i supermarkedet, men fordi
de fik nogle spændende og studie relevante jobs.
Mit indtryk er at studerende i central administrationen laver
AC arbejde til HK løn. De betaler ikke så meget i skat, men
skatteyderne får til gengæld deres tjeneste billigere.
Ting kan have ændret sig siden, men jeg tror altså ikke at
2. dels datalogi studerende arbejder i Netto.
Og jeg er stensikker på at hvis man dykker lidt ned i tallene,
så er det primært på 2. del hvor studierne trækker længe ud.
Det der med at blive hurtigt færdigt har fået lidt "mantra"
over sig. Det er sådan set en god ide, hvos folk gør sig
færdige på normeret tid eller højest +1 år. Men det ændrer
altså ikke meget på hverken arbejdsmarkedet, boligmarkedet
eller skatteindtægterne. Vi snakke de små promiller her. Men
fordi det er blevet nævnt igen og igen, så antager folk
at det er et stort problem.
Det er et stort problem at så få søger datalogi. Det er et stort
problem at så mange falder fra på datalogi. Det er et lille
bitte problem om de er 6 eller 8.5 år om at blive færdige.
For at supplere det sagte:
- Københavns Universitet har også en førsteårsprøve, hvor 6 af de i alt 8 kurser på første år skal være bestået efter det 2. år. På det første år er det blot i krav, at man deltager i det samme antal prøver.
- Datalogi er et af de fag, hvor det er allerlettest at få studierelevante jobs - særligt pga. den høje mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor branchen.
- Københavns Universitet har også en førsteårsprøve, hvor 6 af de i alt 8 kurser på første år skal være bestået efter det 2. år. På det første år er det blot i krav, at man deltager i det samme antal prøver.
- Datalogi er et af de fag, hvor det er allerlettest at få studierelevante jobs - særligt pga. den høje mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor branchen.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund