mboost-dp1
Diskurser
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Jeg har idag haft om diskurser i skolen, hvor vi fik det her af vide:
Jeg synes bare ikke jeg kan dreje mit hoved omkring det, for det alt for i min verden er det lidt for langt ude.
Så jeg ville enlig bare hører om der ikke er klogt hoved der lige kort kunne give mig det præcist, for vi skal arbejde meget med på min skole, og jeg langt fra hunmanisk nok til fatte det.
Håber der en som lige gider at hjælpe mig lidt, eller bare svine mig til fordi jeg for dem, bare i gør det konstruktivt :D
Noter skrev:Definition af diskurs, er et tankesæt der siger at der er en sammen hæng der siger at diskurs er det der styre sproget. Så vi alle bruger diskurser hele tiden og møder dem hver dag.
Ofte møder er der diskurser der modstriden hinanden fx, det er slemt at spise smør, og modsat det er sundt at spise smør. Her i eksemplet ser man en sundheds diskurs.
Ens diskurs vil stå strækkere hvis man har en autoritet bag sig i eksemplet vil det være bedst at vælge sundheds styrelsen side, som nok også blive blive den almene mening til sidst.
I statsministeren nytårs tale snakkede han om efterløn, der han gjorde det var det ikke en diskurs, men det blev det efter at befolkning fik det i tankerne. Før han gjorde dette var diskursen at efterlønnen skulle blive men så blev den styrene/nye diskurs til at det måske er okay at afskaffe efterlønnen.
Ex. Man tænkte at jeg skal på efterløn når jeg kan. - som så nu har en konkurrent: vi skal spare og det måske et godt sted at spare.
Jeg synes bare ikke jeg kan dreje mit hoved omkring det, for det alt for i min verden er det lidt for langt ude.
Så jeg ville enlig bare hører om der ikke er klogt hoved der lige kort kunne give mig det præcist, for vi skal arbejde meget med på min skole, og jeg langt fra hunmanisk nok til fatte det.
Håber der en som lige gider at hjælpe mig lidt, eller bare svine mig til fordi jeg for dem, bare i gør det konstruktivt :D
AAAAAAAAAAAARGH!!!
Først, fix dit sprog:
sammenhæng
styrer
modstrider
f.eks.
"at det er"
stærkere
sundhedsstyrelsens
bliveblive
nytårstale
, (før men)
Eks.
er
er
egentligt
høre
HUMANISTISK (WTF er hunmanisk?)
"fordi jeg for dem" WHAT?
Jeg kan ikke rigtig hjælpe dig når det eneste jeg kan fokusere på er alle de småfejl du laver. Jeg siger ikke at jeg er perfekt, bare at der er plads til forbedring i din lejr.
/Nazi out
Jeg forstår godt du ikke forstår det. Men heldigvis, så ved wikipedia det du skal vide, så her er et link: http://da.wikipedia.org/wiki/Diskurs
Lingvistik er noget med sprog.
Først, fix dit sprog:
sammenhæng
styrer
modstrider
f.eks.
"at det er"
stærkere
sundhedsstyrelsens
blive
nytårstale
, (før men)
Eks.
er
er
egentligt
høre
HUMANISTISK (WTF er hunmanisk?)
"fordi jeg for dem" WHAT?
Jeg kan ikke rigtig hjælpe dig når det eneste jeg kan fokusere på er alle de småfejl du laver. Jeg siger ikke at jeg er perfekt, bare at der er plads til forbedring i din lejr.
/Nazi out
Jeg forstår godt du ikke forstår det. Men heldigvis, så ved wikipedia det du skal vide, så her er et link: http://da.wikipedia.org/wiki/Diskurs
Lingvistik er noget med sprog.
Jeg staver meget dårligt burde jeg nok have skrevet, sorry folkens.
Normalt bruger jeg word det fanger meget mere af mit dårlige sprog en chrome og openoffice, så i må os meget gerne komme med bud på andre programmer jeg kan bruge eller addons what ever der kan hjælpe mig med at stave.
Normalt bruger jeg word det fanger meget mere af mit dårlige sprog en chrome og openoffice, så i må os meget gerne komme med bud på andre programmer jeg kan bruge eller addons what ever der kan hjælpe mig med at stave.
Jeg skrev SRP om diskurs, og jeg ville gerne have sendt dig den del af min opgave, der redegør for diskurs og brug af diskurs, men jeg har ikke noget strømstik til min computer.
Kort sagt handler diskurs om, at der ikke findes en endegyldig sandhed - kun den sandhed, man konstituerer, og det gør man oftest vha. sproget. Sproget er med til at styre vores verden, styre magt, og det bliver især brugt i politik (hvilket var min vinkel).
Ord har forskellige ladninger, alt efter hvordan man bruger dem, kan de skabe bestemte diskurser i en sammenhæng. En politisk diskurs skal f.eks. samle det folk, som vedkommende politiker appellerer til.
Og ja, så handler diskurs, som du rigtig nok skriver, om modstridende faktorer (antagonismer).
Rød og blå blok er et fantastisk eksempel i dansk politik. Helle Thornings retorik, når snakken falder på økonomi, er meget skarp, når hun siger, at blå blok vil spare sig ud af finanskrisen, mens rød blok vil ud af krisen vha. vækst (som er et positivt ladet ord).
Derved laver hun den diskurs, at hvis man stemmer på blå blok, skal danskerne spare mere og leve for mindre, mens hvis man stemmer på rød blok vil vi alle sammen "løfte i flok" for at få det bedre og skabe vækst.
Den blok, som så vinder valget ender med at blive hegemon (som også er et udtryk, som bliver brugt meget i diskurs).
Mere kan jeg ikke lige hive ud af røven om diskurs, men du må da gerne spørge ind, hvis jeg formulerer mig for kringlet :)
Kort sagt handler diskurs om, at der ikke findes en endegyldig sandhed - kun den sandhed, man konstituerer, og det gør man oftest vha. sproget. Sproget er med til at styre vores verden, styre magt, og det bliver især brugt i politik (hvilket var min vinkel).
Ord har forskellige ladninger, alt efter hvordan man bruger dem, kan de skabe bestemte diskurser i en sammenhæng. En politisk diskurs skal f.eks. samle det folk, som vedkommende politiker appellerer til.
Og ja, så handler diskurs, som du rigtig nok skriver, om modstridende faktorer (antagonismer).
Rød og blå blok er et fantastisk eksempel i dansk politik. Helle Thornings retorik, når snakken falder på økonomi, er meget skarp, når hun siger, at blå blok vil spare sig ud af finanskrisen, mens rød blok vil ud af krisen vha. vækst (som er et positivt ladet ord).
Derved laver hun den diskurs, at hvis man stemmer på blå blok, skal danskerne spare mere og leve for mindre, mens hvis man stemmer på rød blok vil vi alle sammen "løfte i flok" for at få det bedre og skabe vækst.
Den blok, som så vinder valget ender med at blive hegemon (som også er et udtryk, som bliver brugt meget i diskurs).
Mere kan jeg ikke lige hive ud af røven om diskurs, men du må da gerne spørge ind, hvis jeg formulerer mig for kringlet :)
(Nahaha, vidste Systran ville være at finde i denne tråd :P)
Jeg vil henholde mig til det #4 siger, men påpege at det er et af disse hersens humanistiske begreber der har sin berretigelse men er meget flydende i sin betydning.
Dit eneste håb er at stille Systran nogle spørgsmål og så danne dig en mening om hvad det betyder da der ikke er en matematisk/endegyldig definition at henholde sig til.
Hvis det virker langt ude er det 50% fordi Systran er en arrogant stodder og 50% fordi denne tråd selv er en del af en diskurs og rekursion aldrig er let at have med at gøre.
Jeg vil henholde mig til det #4 siger, men påpege at det er et af disse hersens humanistiske begreber der har sin berretigelse men er meget flydende i sin betydning.
Dit eneste håb er at stille Systran nogle spørgsmål og så danne dig en mening om hvad det betyder da der ikke er en matematisk/endegyldig definition at henholde sig til.
Hvis det virker langt ude er det 50% fordi Systran er en arrogant stodder og 50% fordi denne tråd selv er en del af en diskurs og rekursion aldrig er let at have med at gøre.
#2
wiki hjælp ikke så meget synes jeg.
#4
mange tak for svaret det hjælp en del, er det helt forkert af mig hvis jeg blander begrebet newspeak ind i det?
Min lærer kom et eksempel der jeg spurgte hende, det handlede om hvordan det var gået fra at være okay at ryge også til at nu hvor rygning er blevet til noget fy.
Jeg kan godt se hvad det er hun mener, men jeg kan ikke forstå hvad det er som er skyld i ændreingen af holdningen udover en diskurs?. Det jeg selv tror jeg prøver på at spøger om er hvordan en diskurs opstår?
Håber det okay hvis jeg kommer med dumme spørgsmål, og at der nok kommer flere løbene.
Som #5 siger så det alt for flydene hvad begrebet er til mit hoved kan håndtere det..
wiki hjælp ikke så meget synes jeg.
#4
mange tak for svaret det hjælp en del, er det helt forkert af mig hvis jeg blander begrebet newspeak ind i det?
Min lærer kom et eksempel der jeg spurgte hende, det handlede om hvordan det var gået fra at være okay at ryge også til at nu hvor rygning er blevet til noget fy.
Jeg kan godt se hvad det er hun mener, men jeg kan ikke forstå hvad det er som er skyld i ændreingen af holdningen udover en diskurs?. Det jeg selv tror jeg prøver på at spøger om er hvordan en diskurs opstår?
Håber det okay hvis jeg kommer med dumme spørgsmål, og at der nok kommer flere løbene.
Som #5 siger så det alt for flydene hvad begrebet er til mit hoved kan håndtere det..
Rainmeter (6) skrev:Jeg kan godt se hvad det er hun mener, men jeg kan ikke forstå hvad det er som er skyld i ændreingen af holdningen udover en diskurs?. Det jeg selv tror jeg prøver på at spøger om er hvordan en diskurs opstår?
Diskursændringen består i politik ensretning - politikerne siger, det er usundt at ryge, sundhedsfolkene (læger, forskere) siger, det er usundt og ryge og rygeloven anno 2007 satte en tyk streg under rygningen som "tabu". Med alle disse inputs og de negativt ladede ord, man ser over det hele, bliver dette verdensbillede hegemont.
Igen kan det modstridende (antagonistiske) tages op. Der er to fronter: Ikke-rygerne og rygerne.
Med politisk opbakning og negative ord pålagt rygning samles ikke-rygerne under én "fane" og peger fingre ad rygerne. Denne opbakning bliver så stor, at der bliver en form for overherredømme (hegemoni) i diskussionen.
Diskurs er svært at rumme, for det er så bredt et omfang, ordet dækker over. Diskurs kan bruges i alt, og alt er i bund og grund diskurs.
Ligesom dengang man troede, jorden var flad. Alle troede ("vidste") det, og indtil der blev sat en alvorlig diskursændring, var jorden flad en sandhed. Men med mere og mere indsigt i jordens fysikker blev man klar over, at det ikke var sandt, og så ændrede folk diskurs til at vide, at jorden er rund og ikke centrum i universet.
Edit: Dette kaldes også et paradigmeskift.
Rainmeter (6) skrev:Det jeg selv tror jeg prøver på at spøger om er hvordan en diskurs opstår?
Hvis du finder svaret kan du helt sikkert få en nobelpris i litteratur el. lign.
Men jeg vil vove at påstå at diskursen i det konkrete tilfælde du nævner opstod/blev formet af Rygeloven. Før Rygeloven trådte i kraft havde der i mange år været diskuteret frem og tilbage omkring hvor usundt passivt rygning er vs. folks personlige frihed til at fylde lungerne med tjære. På det tidspunkt lå diskursen altså sådan at enten var man tilhænger af sundhed eller også var man tilhænger af frihed. Og når man stiller det op på den måde er det klart at mange der forbandt den sidstnævnte lejr (frihed) med noget der er sejt. (Tænk "[url= To Be Wild[/url]" - handler 100% om frihed.)
Men af uransagelige årsager (måske pres fra interesseorganisationer, ved det ikke) gik regeringen ind i sagen og skabte Rygeloven, som bandlyser rygning i det offentlige rum. Pludselig gik rygning altså fra at være noget forbundet med frihed og gassen op på motorcyklen til at være noget forbundet med regler, jura og bødestraf for arbejdsgivere/restauratørers vedkommende og små klamme rygerum (virker næsten som skammekroge) for rygernes vedkommende - altså det stik modsatte af frihed!
Det virkelig mesterværk i denne 180 graders vending er begået af dem der har solgt idéen om Rygeloven til befolkningen. Havde Nyrup indført Rygeloven i 90'erne havde han nok fået flået nosserne af af nogle de rockerbander der hærgede på det tidspunkt. Hvordan regeringen kunne kalkulere at der ikke ville være et lignende bagslag i 2007 ved jeg ikke. De må have gode analytikere/spindoktorer. Eller også havde de simpelthen magt/hegemoni over diskursen om folkesundhed fordi det var en af de ting de gik til valg på, og folk accepterer at regeringen gør det som den er blevet valgt ind på, også selvom de ikke personligt er helt enige.
Anders Feder (5) skrev:(Nahaha, vidste Systran ville være at finde i denne tråd :P)
Hvad fanden?!
Det er sgu da mig, der er statskundskaberen, som har læst, elsket og elsker poststrukturalisme og derved diskursteori.
Jeg føler mig overset. Jeg melder mig sgu ud af newz.dk. I ser mig aldrig igen. NEVER!
vandfarve (9) skrev:Hvad fanden?!
Det er sgu da mig, der er statskundskaberen, som har læst, elsket og elsker poststrukturalisme og derved diskursteori.
Ja, men du er ikke flammende sprogrytter som Systrans. Hans våde drøm er at blive hegemon når han bliver stor, men indtil videre må han nøjes med at hovere over grammatikfejl i Politiken.
vandfarve (9) skrev:Hvad fanden?!
Det er sgu da mig, der er statskundskaberen, som har læst, elsket og elsker poststrukturalisme og derved diskursteori.
Jeg føler mig overset. Jeg melder mig sgu ud af newz.dk. I ser mig aldrig igen. NEVER!
Men du var her jo ikke (før nu)
Anders Feder (11) skrev:vandfarve (9) skrev:Hvad fanden?!
Det er sgu da mig, der er statskundskaberen, som har læst, elsket og elsker poststrukturalisme og derved diskursteori.
Ja, men du er ikke flammende sprogrytter som Systrans. Hans våde drøm er at blive hegemon når han bliver stor, men indtil videre må han nøjes med at hovere over grammatikfejl i Politiken.
Spot on! Jeg starter mit eget sprognævn. ;)
#1
Det slår mig lidt, at du vælger at rette på ham men alligevel misser de to første fejl.
Det slår mig lidt, at du vælger at rette på ham men alligevel misser de to første fejl.
Rainmeter (1) skrev:idag
Rainmeter (1) skrev:af vide
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.