mboost-dp1
Universitet eller skole
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Nå. På fysiklinjen kræves det kun, at man møder op til eksamen. De første kurser havde løbende evaluering også, men det er vel en fin overgang. Forelæsninger foregår uden protokolføring, og der er regnetimer, hvor der er ældre studerende ansat til at hjælpe. Intet obligatorisk.
Så er der også lige Datalogi for Fysikere uden eksamen og kun med bestået/ikke bestået. Fuck yes.
Så er der også lige Datalogi for Fysikere uden eksamen og kun med bestået/ikke bestået. Fuck yes.
Jeg kalder det også for skolen, fordi det sted, hvor jeg modtager lærdom, har heddet skole siden jeg gik i børnehaveklassen. Jeg kalder det for lektier, fordi det forventes, at jeg har gennemgået en bestemt mængde stof til næste undervisningstime.
Der findes dog ikke protokolføring på min uddannelse. Heldigvis da.
Jeg er enig på nogle punkter, men uenig på andre. Lidt svært at forklare hvorfor.
Der findes dog ikke protokolføring på min uddannelse. Heldigvis da.
Jeg er enig på nogle punkter, men uenig på andre. Lidt svært at forklare hvorfor.
Alrekr (7) skrev:Jeg kalder det også for skolen, fordi det sted, hvor jeg modtager lærdom, har heddet skole siden jeg gik i børnehaveklassen.
Men universitet er eller bør ihvertfald være anderledes.
Alrekr (7) skrev:Jeg kalder det for lektier, fordi det forventes, at jeg har gennemgået en bestemt mængde stof til næste undervisningstime.
Også dette bør være anderledes.
Du skal have lært stoffet inden eksamen.
Det giver bedste resultater at lære det løbende.
Men det er dit ansvar ikke skolens ansvar om du vil lære løbende eller læse panisk i 3 uger til sidst.
arne_v (8) skrev:Men det er dit ansvar ikke skolens ansvar om du vil lære løbende eller læse panisk i 3 uger til sidst.
Der er faktisk en forventning om at man har gennemgået noget stof inden undervisningen. Det er der for at hjælpe os, men også fordi lektorerne bruger noget tid på at forberede deres undervisning. Så er det jo kun fair, at vi også er forberedt.
Det er selvfølgelig ultimativt mit ansvar, at jeg kan det, som forventes.
arne_v (8) skrev:Men universitet er eller bør ihvertfald være anderledes.
Nu skal jeg ikke kunne tale generelt for universiteter, men på IOT (Odense teknikum, nu SDU - teknisk fakultet) har der i lange tider været holdundervisning (ifølge en af lektorerne), hvor man sidder ved lange borde og kigger op på tavlen, i noget som ligner et klasselokale fra gymnasiet. På hele SDU-TEK er der to auditorier - det ene er blot et lidt større 'klasselokale' end alle de andre, mens det andet både har niveauforskelle og vinklede borde (vinklet efter tavlen, altså).
Hvis du har oplevet den undervisning, som jeg får, så ville du forstå hvorfor jeg, sammen med min årgang, kalder det for skole. Der er milevid forskel på gymnasiet og universitetet - men alligevel så mange ligheder, at man ikke får et kulturchok når man starter.
Et universitet er også en skole. (Foredrag er jo den traditionelle undervisningsform i alle skoler)arne_v (8) skrev:Men universitet er eller bør ihvertfald være anderledes.
Derudover er begrebet noget udvandet i Danmark, da man laver flere og flere specialiserede "videregående" uddannelser, som ikke direkte er under et universitet.
Hvilke ord folk benytter er irrelevant. At folk brugte andre ord om universitetet for 20-30 år siden, har meget lidt betydning i dag.
Windcape (10) skrev:Hvilke ord folk benytter er irrelevant. At folk brugte andre ord om universitetet for 20-30 år siden, har meget lidt betydning i dag.
Måden man italesætter ting og hvilke ord man vælger at anvende har en hvis relevans. Flittigt udnyttet af politikkere der bruger ord som fx. "Enhanced interrogation techniques", for at dække over deres egentlige betydning "Yet Another Set of Torture Techniques".
#10
Ordene er ikke i sig selv vigtige. Men den betydning de har er vigtig.
skole = undervisnings sted med mødepligt, med mange timer om ugen og en generel målsætning om at dem der undervises (elever) skal tvinges til at lave noget
universitet = undervisning sted uden mødepligt, med få timer om ugen og en målsætning om at det er dem der undervises (studerende) eget ansvar om de laver noget
Stor forskel.
Og ordene skole og universitet (eller måske bedre "højere læreanstalt") er noget kortere end "skole som ...".
[der er så også noget med forskning på universitetr, men lad os ignorere det i denne omgang]
Ordene er ikke i sig selv vigtige. Men den betydning de har er vigtig.
skole = undervisnings sted med mødepligt, med mange timer om ugen og en generel målsætning om at dem der undervises (elever) skal tvinges til at lave noget
universitet = undervisning sted uden mødepligt, med få timer om ugen og en målsætning om at det er dem der undervises (studerende) eget ansvar om de laver noget
Stor forskel.
Og ordene skole og universitet (eller måske bedre "højere læreanstalt") er noget kortere end "skole som ...".
[der er så også noget med forskning på universitetr, men lad os ignorere det i denne omgang]
Variationen imellem videregående studier, både på universiteterne og de andre højere læreanstalter er enorm på det punkt.arne_v (12) skrev:universitet = undervisning sted uden mødepligt, med få timer om ugen og en målsætning om at det er dem der undervises (studerende) eget ansvar om de laver noget
Nogle steder er der nemt 30 timers undervisning (dog typisk uden mødepligt), om ugen. Andre steder er der stort set ingen undervisning.
Og ideen om eget ansvar for egen læring, lader til at være helt død. Jeg har ihvertfald endnu at opleve at det var forventet at vi kunne noget som ikke var blevet gennemgået af læreren.
Ved at kalde universitetet for "skole", virker det ikke ligeså fjernt og snobbet, som det har været.snesman (11) skrev:Måden man italesætter ting og hvilke ord man vælger at anvende har en hvis relevans
At det har ændret navn kan sagtens være fordi at der er så mange flere der læser på en videregående uddanelse i dag. Og så synes det at være et mere folkeligt navn, end i tidligere tider.
Jeg vil mene at vi bruger "skole" og "uni" sådan halvt/halvt på mit kollegium. Specielt "skole" er hyppigt brugt om professionshøjskolerne, som f.eks. ingeniørhøjskolen (vi er 3 ingeniører på min gang pt.).
Fordi at "skole" netop er en del af navnet.
Windcape (13) skrev:Og ideen om eget ansvar for egen læring, lader til at være helt død. Jeg har ihvertfald endnu at opleve at det var forventet at vi kunne noget som ikke var blevet gennemgået af læreren.
Det skal nok passe.
Men der er nogen (inkl. mig) som mener at det ikke burde være sådan.
Jeg er også tilhænger af (mere) selvstudie, fordi det giver bedre reflektion over stoffet, og specielt inden for IT, udfordre de studerende mere til at benytte deres evner til hobbyprojekter, der vil gøre dem endnu bedre.arne_v (15) skrev:Men der er nogen (inkl. mig) som mener at det ikke burde være sådan.
#15
Som kuriosum kan jeg nævne at da jeg læste var der en pensioneret professor som var berømt/berygtet for konsekvent at forelæse uden for pensum md begrundelsen at pensum kunne de studerende jo selv læse.
(jeg mener ikke at det er en god anvendelse af undervisnings resourcer, men det illustrerer en anden tankegang)
Som kuriosum kan jeg nævne at da jeg læste var der en pensioneret professor som var berømt/berygtet for konsekvent at forelæse uden for pensum md begrundelsen at pensum kunne de studerende jo selv læse.
(jeg mener ikke at det er en god anvendelse af undervisnings resourcer, men det illustrerer en anden tankegang)
#17
Problemet med at gøre det i dag ville være at der ikke dukker nogen op til forelæsningen.
Desværre forsøger nogle forelæsere at modvirke dette lidt for meget. Jeg har haft enkelte eksamener der ikke testede hvor godt man kunne pensum, men hvor meget man havde fulgt med til forelæsningerne.
Tilføjelse:
Det skal så siges at forelæsningerne omhandlede pensum, men mange (gæt: ca. 50%) af opgaverne havde været gennemgået.
Problemet med at gøre det i dag ville være at der ikke dukker nogen op til forelæsningen.
Desværre forsøger nogle forelæsere at modvirke dette lidt for meget. Jeg har haft enkelte eksamener der ikke testede hvor godt man kunne pensum, men hvor meget man havde fulgt med til forelæsningerne.
Tilføjelse:
Det skal så siges at forelæsningerne omhandlede pensum, men mange (gæt: ca. 50%) af opgaverne havde været gennemgået.
Jeg besluttede på et tidspunkt at gå i gang med en universitetsuddannelse i min fritid. Det lød så perfekt. Selvstuderende, dvs. jeg kunne arbejde på det når jeg havde tid. Intet obligatorisk ud over eksamen, dvs. det jeg allerede kunne ville være barneleg. Jeg fik at vide at det var designet til folk med arbejde og familie.
Og så var der ugentlige lektier. Dvs. ikke nok med at jeg skulle arbejde med det stof jeg allerede kunne, jeg havde meget lidt indflydelse på hvornår jeg skulle arbejde.
Og så skulle det gøres i grupper. Dvs. de opgaver jeg kunne løse lynhurtigt, skulle jeg bruge tid på at hjælpe gruppen med.
Og så snakkede de om at flytte forelæsningerne fra lørdag til fredag, så jeg kunne bruge mine feriedage på at køre Jylland rundt og lave gruppearbejde i et par timer.
I øvrigt fik jeg først at vide hvad de fokuserede på ved karaktergivning EFTER jeg havde fået min endelige karakter. Tilsyneladende ville jeg have gået 2 point op hvis jeg havde nævnt de to overskrifter jeg havde noteret. Jeg synes ikke de var relevante for spørgsmålet, men det afgørende er åbenbart at det var overskrifter i det kapitel opgaven omhandlede.
Anyway, jeg vender ikke tilbage til uni foreløbigt. Jeg kan fint lære det jeg skal bruge selv. Godt nok betaler min arbejdergiver regningen, men den titel jeg kan få er da ikke bøvlet værd.
Og så var der ugentlige lektier. Dvs. ikke nok med at jeg skulle arbejde med det stof jeg allerede kunne, jeg havde meget lidt indflydelse på hvornår jeg skulle arbejde.
Og så skulle det gøres i grupper. Dvs. de opgaver jeg kunne løse lynhurtigt, skulle jeg bruge tid på at hjælpe gruppen med.
Og så snakkede de om at flytte forelæsningerne fra lørdag til fredag, så jeg kunne bruge mine feriedage på at køre Jylland rundt og lave gruppearbejde i et par timer.
I øvrigt fik jeg først at vide hvad de fokuserede på ved karaktergivning EFTER jeg havde fået min endelige karakter. Tilsyneladende ville jeg have gået 2 point op hvis jeg havde nævnt de to overskrifter jeg havde noteret. Jeg synes ikke de var relevante for spørgsmålet, men det afgørende er åbenbart at det var overskrifter i det kapitel opgaven omhandlede.
Anyway, jeg vender ikke tilbage til uni foreløbigt. Jeg kan fint lære det jeg skal bruge selv. Godt nok betaler min arbejdergiver regningen, men den titel jeg kan få er da ikke bøvlet værd.
I dag gives karakteren efter om du har gennemgået hele pensum.myplacedk (19) skrev:Jeg synes ikke de var relevante for spørgsmålet, men det afgørende er åbenbart at det var overskrifter i det kapitel opgaven omhandlede.
Jeg skrev 2 linjer om hvert punkt i pensum, læste det slavisk op, og fik 12.
#20
Det var også lidt det indtryk jeg fik. At jeg sagde en masse godt om de relevante punkter var fint nok, men ikke noget specielt. Så vil jeg hellere bruge min tid i "den virkelige verden". Altså her hvor det at kunne noget har betydning, ikke at kunne læste op fra indholdsfortegnelsen i en eller anden bog.
Det var også lidt det indtryk jeg fik. At jeg sagde en masse godt om de relevante punkter var fint nok, men ikke noget specielt. Så vil jeg hellere bruge min tid i "den virkelige verden". Altså her hvor det at kunne noget har betydning, ikke at kunne læste op fra indholdsfortegnelsen i en eller anden bog.
Jeg har et par gange oplevet at der er blevet brugt 1-3 forelæsninger på "baggrundsviden", som man godt burde forvente at man enten ved i forvejen eller selv kan læse op. Jeg synes det er skuffende når forelæseren har så lave forventninger. De forelæsninger kunne være blevet brugt på noget der faktisk var relevant (og spændende)!
#20, 21
Efter min erfaring gælder det kun for introducerende kurser (dvs. cirka første halvdel af en bachelor ofte).
#20, 21
Efter min erfaring gælder det kun for introducerende kurser (dvs. cirka første halvdel af en bachelor ofte).
arne_v (12) skrev:universitet = undervisning sted uden mødepligt, med få timer om ugen og en målsætning om at det er dem der undervises (studerende) eget ansvar om de laver noget
Sig mig så - jeg har i dette semester 16 klokketimers 'undervisning'. Går jeg på universitet så?
Alrekr (23) skrev:Sig mig så - jeg har i dette semester 16 klokketimers 'undervisning'. Går jeg på universitet så?
Det er nok svært at sætte en præcis skille linie i timer og minutter.
Men jeg vil finde det for højt for et univeristet hvis det er alle semestre men OK hvis det er nogle semestre. Visse fag kan godt lægge op til mange skematimer.
#forelæsninger
Forelæsninger bør baseres på en antagelse om at de studerende har læst i bogen.
Om de faktisk gør det eller om de overhovedet dukker op til undervisningen er deres problem.
Det er spild af tid at gennemgå bogen slavisk. Hvis folk ikke kan eller ikke gider læse en bog så skulle de ikke studere på universitet.
Forelæsninger skal bruges på at forklare det mest vanskelig i bogen og at uddybe bogens indhold med eksempler (andre eksempler end dem i bogen!).
Forelæsninger bør baseres på en antagelse om at de studerende har læst i bogen.
Om de faktisk gør det eller om de overhovedet dukker op til undervisningen er deres problem.
Det er spild af tid at gennemgå bogen slavisk. Hvis folk ikke kan eller ikke gider læse en bog så skulle de ikke studere på universitet.
Forelæsninger skal bruges på at forklare det mest vanskelig i bogen og at uddybe bogens indhold med eksempler (andre eksempler end dem i bogen!).
På DTU går jeg så vidt muligt efter fag uden afleveringer, rapporter og gruppearbejde. Det kan være ret svært at undgå.
Det er jo ikke fordi det er muligt for fagene at koordinere, så man kan komme ud i nogen situationer hvor der skal afleveres mængder af arbejde på kort tid. Mht. gruppe arbejde kan det sværeste nogen gange være at finde ud af hvornår man skal mødes, for ikke at tale om når man ender op i en gruppe af pader.
De bedste fag er dem jeg kan dukke op til, lytte efter, lave nogen opgaver og tage en 4 timers eksamen, der er ikke nødvendigvis mindre arbejde i den slags fag, men jeg bestemmer selv hvornår jeg vil arbejde og det betyder meget.
Men generelt er jeg gået over til at lave så mange special kurser som muligt, for at slippe for undervisning.
Mht. skole kontra universitet, var det dog meget værre mens jeg tog min diplom ingeniør. Men havde håbet på at det ville forsvinde helt på masteren.
Det er jo ikke fordi det er muligt for fagene at koordinere, så man kan komme ud i nogen situationer hvor der skal afleveres mængder af arbejde på kort tid. Mht. gruppe arbejde kan det sværeste nogen gange være at finde ud af hvornår man skal mødes, for ikke at tale om når man ender op i en gruppe af pader.
De bedste fag er dem jeg kan dukke op til, lytte efter, lave nogen opgaver og tage en 4 timers eksamen, der er ikke nødvendigvis mindre arbejde i den slags fag, men jeg bestemmer selv hvornår jeg vil arbejde og det betyder meget.
Men generelt er jeg gået over til at lave så mange special kurser som muligt, for at slippe for undervisning.
Mht. skole kontra universitet, var det dog meget værre mens jeg tog min diplom ingeniør. Men havde håbet på at det ville forsvinde helt på masteren.
arne_v (24) skrev:Det er nok svært at sætte en præcis skille linie i timer og minutter.
Men jeg vil finde det for højt for et univeristet hvis det er alle semestre men OK hvis det er nogle semestre. Visse fag kan godt lægge op til mange skematimer.
1. semester: 20 timer ugentligt. 2. semester: 16 timer ugentligt. 3. semester: 16 timer ugentligt.
#28
Det lyder meget skole agtigt.
I kan nok opfylde kravene i http://www.uvm.dk/~/media/Files/Tema/Timetal/10090... !
Hvad læser du?
Det lyder meget skole agtigt.
I kan nok opfylde kravene i http://www.uvm.dk/~/media/Files/Tema/Timetal/10090... !
Hvad læser du?
vandfarve (31) skrev:Windcapes udsagn med henvisning til én enkelt observation er næppe generaliserbar til samtlige uddannelser på samtlige universiteter i Danmark.
Just sayin', bro...
Bare rolig, det er jeg opmærksom på.
Det jeg mente var, at det (hans konkrete observation) er fucked up. :-)
Spiderboy (32) skrev:Bare rolig, det er jeg opmærksom på.
Modtaget.
Spiderboy (32) skrev:Det jeg mente var, at det (hans konkrete observation) er fucked up. :-)
Det kunne også være, at Windcape (bevidst eller ubevidst) underdrejer situationen, og at det krævede mere, end hvad han lige beskriver. :)
... men ellers har du ret.
Det krævede selvfølgelig at man kunne forklare punkterne med en vis sikkerhed i stemmen.vandfarve (33) skrev:Det kunne også være, at Windcape (bevidst eller ubevidst) underdrejer situationen, og at det krævede mere, end hvad han lige beskriver. :)
Jeg foretog præsentationen stående, og så satte jeg mig ned, kiggede på censor og spurte om de havde yderlige spørgsmål.
Hvor vi så snakkede om nogle emner udover pensum.
Min pointe var mere at den *selvstændige* del af præsentationen/eksamen er død. Topkarakter gives for at kunne pensum udenad.
Det er sådan det 12-skalen fungerer. Der er ingen point for selvstændighed mere.
Min personlige vurdering er at min præsentation ville have givet 10 på den gamle skala.
(N.B. overstående var et kursus på ingeniørhøjskolen, hvor halvdelen af de studerende var fra datalogi)
I så fald giver de jo ikke karakteren i overensstemmelse med Undervisningsministeriets regler.vandfarve (35) skrev:Måske på studie, men ikke på alle studier. Det er det, som jeg forklarer, som det også står i det ovenstående.
Ikke at jeg vil klage over det. Men de nye regler er helt klare på det punkt. Karakteren gives efter "paratviden" om pensum. Og intet andet.
(Medmindre det handler om bedømmelse af en opgave, selvfølgelig)
Alrekr (30) skrev:Hvis man nærlæser kravene fra ledelsen, så skal vi lægge 42½ time pr. uge.
Da jeg læste var det typisk 12-16 skema timer om ugen de første 2 år og 8-12 timer om ugen de sidste 3 år. Og med en gennemsnitlig arbejdsuge på 44 timer ifølge en undersøgelse.
Windcape (40) skrev:Jeg har 8 timers teori pt. Resten er lab eller selv-studie.
(*host* Og så har jeg ingen undervisning Mandag og Fredag *host*)
Hehe, man sætter først for alvor pris på studietiden, når man er ude i det virkelige liv...
Anyhow, så virker det meget vigtigere for jer it-folk at vælge de rigtige fag end det gør for en ussel cand.merc.'er...spørgsmålstegn.
arne_v (37) skrev:Da jeg læste var det typisk 12-16 skema timer om ugen de første 2 år og 8-12 timer om ugen de sidste 3 år. Og med en gennemsnitlig arbejdsuge på 44 timer ifølge en undersøgelse.
Det kunne godt lyde som min uddannelse - omend jeg intet aner om de næste 3½ år (altså, fra 1. februar 2012 og fremefter).
Windcape (40) skrev:(*host* Og så har jeg ingen undervisning Mandag og Fredag *host*)
Jeg har fri hver torsdag og fredag. Skidehårdt at starte på studiet igen i går ;)
arne_v (25) skrev:#forelæsninger
Forelæsninger bør baseres på en antagelse om at de studerende har læst i bogen.
Om de faktisk gør det eller om de overhovedet dukker op til undervisningen er deres problem.
Det er spild af tid at gennemgå bogen slavisk. Hvis folk ikke kan eller ikke gider læse en bog så skulle de ikke studere på universitet.
Forelæsninger skal bruges på at forklare det mest vanskelig i bogen og at uddybe bogens indhold med eksempler (andre eksempler end dem i bogen!).
Det forudsætter at faget faktisk har en konkret lærebog de anbefaler.
På mit studie er der ikke specifikke lærebøger de anbefaler, men de har da nogle forskellige muligheder hvor man kan finde viden svarende til studiemålene.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.