3D-film i biografen og 3D-fjernsyn i stuerne har fået sig noget af en renæssance siden Avatar udkom for godt et år siden. Meningerne omkring måden at se film på er dog delte, og senest har en af verdens mest kendte filmklippere Walter Murch givet sit besyv med i et brev til en af USA’s store filmanmeldelere, Roger Ebert.
I brevet forklarer Murch hvorfor 3D p.t. er en underlegen måde at se film på, og hvorfor det aldrig vil blive en nær så fuldendt oplevelse at se film i 3D sammenlignet med den gode gamle måde at se film på, der fortrænges mere og mere i biografer landet over.
Murch nævner bl.a., at 3D gør billedet mørkere og billedet smallere; til sammenligning mener han, at billedet kun virker til at være halvt så stort som på en almindelig skærm. Disse problemer, mener han dog, kan løses rent teknisk, hvis man arbejder videre med teknologien, men der er dog én grundlæggende fejl ved 3D-teknologien, som ikke lader sig løse, nemlig menneskets manglende evne til at kunne fokusere i flere forskellige dybder ad gangen.
Når billedet vises på en skærm, der er 25 m væk, er det her, øjnene skal fokusere, men der hvor øjnene skal samles om at danne et billede er meget tættere på, noget der er helt unaturligt for alle væsner, eftersom det ikke er et naturligt forekommende fænomen.
Walter Murch skrev:
We can do this. 3D films would not work if we couldn’t. But it is like tapping your head and rubbing your stomach at the same time, difficult. So the “CPU” of our perceptual brain has to work extra hard, which is why after 20 minutes or so many people get headaches. They are doing something that 600 million years of evolution never prepared them for. This is a deep problem, which no amount of technical tweaking can fix. Nothing will fix it short of producing true “holographic” images.
Murch mener derfor, at det kun er et spørgsmål om tid, før folk finder ud af, at de rent faktisk får en meget ringere oplevelse ud af at se en film i 3D og derfor vil gå tilbage til at se film og tv i almindeligt format igen.