World Wide Web Consortium (W3C) har afsløret et logo for HTML5, som skal give hjemmesider mulighed for at vise, at de støtter den næste generation af HTML-standarden.

Logoet er udgivet under Creative Commons Attribution 3.0-licensen, som betyder, at man har lov til f.eks. at lave klistermærker eller andet udstyr med logoet, så længe man husker at kreditere W3C for logoet. Logoet er dog ikke W3C’s officielle HTML5-logo, idet de skriver, at de først vil undersøge, om brugerne tager logoet til sig. Hvis de gør det, vil W3C adoptere logoet som det officielle HTML5-logo i det første kvartal af 2011.

Sammen med logoet har W3C lanceret en hjemmeside, som blandt andet fungerer som et HTML5-galleri, hvor blandt andet hjemmesider, som benytter sig af HTML5-logoet, kan ses. Herudover opfordrer W3C også brugere til at indsende billeder af logoet i andre sammenhænge, så hvis man benytter sig af tilbuddet om gratis klistermærker, har man mulighed for at indsende fotos af de steder, hvor man hænger dem op.

Facebook gav i fredags applikationer på hjemmesiden mulighed for at få adgang til brugeres hjemmeadresse og telefonnummer. Efter blot tre dage har det sociale netværk nu valgt midlertidigt at fjerne denne mulighed, efter brugere i feedback har sagt, at de mener, processen om at dele data ikke har været ordentligt forklaret. Samtidig har sikkerhedsfirmaer udtalt sig negativt om de nye muligheder.

Sikkerhedsfirmaet Sophos pegede blandt andet på, at flere brugere giver applikationer lov til hvad som helst bare for at slippe for dialogerne, hvilket dermed kunne gøre det nemt for ondsindede applikationer at tilgå en brugers telefonnummer og for eksempel spamme det via sms.

Facebook peger på, at de nye muligheder vil gøre det nemmere at dele adresse og telefonnummer med for eksempel en netbutik, som dermed kan forkorte checkout-processen eller give besked om tilbud over telefonen.

Facebook skrev:

We got some useful feedback that we could make people more clearly aware of when they are granting access to this data. We agree, and we are making changes to help ensure you only share this information when you intend to do so. We’ll be working to launch these updates as soon as possible, and will be temporarily disabling this feature until those changes are ready. We look forward to re-enabling this improved feature in the next few weeks.

Læs også: Facebook-applikationer får nu adgang til adresser og telefonnumre

Tidligere på måneden offentliggjorde Google, at de fremover ikke vil understøtte H.264 i deres Chrome-browser, når det kommer til HTML5, hvilket har skabt en voldsom debat.

Blandt fortalerne for H.264 finder man blandt andet det argument, at både Internet Explorer og Safari vil understøtte h.264, og WebM understøttelse ikke er garanteret i de to browsere.

Hos Google har man nu svaret igen på de mange spørgsmål, der har rejst sig, og vedrørende manglende understøttelse i konkurrenternes browsere, så vil Googles WebM Project Team lave et plugin til dem, så de kan afspille formatet.

Google holder fast i, at de ikke vil understøtte H.264, men erkender, det er det mest udbredte videoformat for øjeblikket.

Google blog skrev:

We acknowledge that H.264 has broader support in the publisher, developer, and hardware community today (though support across the ecosystem for WebM is growing rapidly). However, as stated, there will not be agreement to make it the baseline in the HTML video standard due to its licensing requirements.

Det bliver nemmere og nemmere at udfordre it-sikkerheden, nu kan selv brugere uden større indsigt i computersikkerhed lave et angreb mod sin bank eller den lokale skole.

Man skal ikke mange år tilbage, før de it-kriminelle var unge mennesker med stor baggrundsviden inden for it. I dag er færdiglavede pakker og botnets blevet hverdagskost, hvilket gør det nemmere end nogensinde at blive cyberkriminel.

De færdiglavede pakker købes på de mere lyssky sider på nettet, hvor de findes i mange forskellige udgaver til varierende priser. Hver af pakkerne kan lave en lang række forskellige variationer af angreb, og dette gør det, ifølge Peter Schjøtt fra Symantec, som DR har talt med, svært for antivirus-selskaberne at følge med.

Han råder folk til at beskytte sig med de større sikkerhedspakker og tænke sig godt om, når de går på nettet eller modtager mistænkelige e-mails. Dertil kommer, at det er vigtigt at holde softwaren på sin computer opdateret, hvilket ikke kun gælder antivirus-softwaren.

Schjøtt påpeger, at de fleste nye angreb går efter huller i browsere og plugins som f.eks Flash eller QuickTime, hvofor det er lige så vigtigt at opdatere disse løbende.

Efterhånden som internettet spiller en større og større rolle i mange sammenhænge, så forbereder mange nationer sig på, at konflikter fremover kan udvikle sig til krige på nettet.

Hos OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) har man kigget nærmere på verdenssikkerheden på nettet og vurderer, at det p.t. ikke er sandsynligt, der kommer en stor cyberkrig.

Til trods for de positive meldinger, så opfordrer OECD i rapporten til, at man skal forberede sig på industrispionage og angreb med malware. Det vurderes dog, at angreb i samme omfang som med Stuxnet-ormen, der anses som værende den mest avancerede af sin art set til dato, vil være meget sjældne.

Der manes i rapporten også til besindighed, idet meldinger om cyberangreb ofte er overdrevne. Langt de fleste angreb falder i kategorien irriterende.

Det er muligt at læse hele rapporten, med titlen “Future Global Shocks”, hos OECD (pdf).

Selvom det kan virke som et lille skridt i versionsnummer, fra version 4.6 til version 4.8, så er der sket store ændringer og forbedringer i den nyeste udgave Xfce, der har været undervejs i to år.

Xfce er et desktopmiljø, der har eksisteret siden 1996, lavet til Unix og lignende styresystemer som Linux, BSD og Solaris.

I den nye udgave er der blandt forbedringerne et helt nylavet Xfce-panel, der er langt mere fleksibelt end tidligere udgaver, ligesom det nu også kan vises transparent.

Filbrowseren Thunar har også fået en overhaling og understøtter nu GVFS, hvilket gør det muligt at kigge i delte ressourcer via enten FTP, Windows Shares, WebDav eller SSH servere.

Ud over disse par eksempler er det blevet til mange fejlrettelser, forbedringer og nyheder. Du kan læse om dem i changeloggen eller selv hente Xfce 4.8 og prøve den.

Med 2010 vel overstået har holdet bag Google Apps kigget nærmere på, hvordan det forgangne år er gået, og det synes de ikke, ser så skidt ud.

Ser man på e-mail specifikt, en tjeneste som af Google vurderes til at være lige så selvfølgelig som ringetonen i en telefon, har Gmail klaret sig rigtig godt i løbet af 2010.

Det er blevet til en lang række nye funktioner og millioner af nye brugere, altsammen uden det har været nødvendigt at lukke for systemerne. Netop nedetid har været minimal, således har Gmail i gennemsnit kun været offline i syv minutter om måneden. Det svarer til en oppetid på 99,984 %, markant bedre end konkurrenterne.

Sammenligner man med for eksempel Exchange fra Microsoft, så kan Google bryste sig af, at Gmail var 46 gange mere pålidelig, målt i oppetid.

Som følge af den høje oppetid og det fortsatte arbejde på at forbedre tallet, har Google valgt ændre i deres betingelser for brugen af Gmail. De vil nu fjerne klausulen, der giver dem mulighed for at planlægge nedetid i forbindelse med vedligehold og opdateringer, da de ikke længere mener, den er nødvendig.

Igennem de seneste næsten fire år har forskere fra IBM arbejdet på at lave en computer, der skal tage kampen op mod de bedste i verden i spillet Jeopardy.

Det er blevet til supercomputeren Watson, som netop har gennemført en mindre ti-minutters test mod de amerikanske mestre Ken Jennings og Brad Rutter.

Watson sejrede i den lille test med en score på $4.400 mod $3.400 til Jennings og $1.200 til Rutter. Det skete i kategorien “Chicks dig me”.

Den store udfordring for IBM er, at computeren skal kunne forstå og svare på spørgsmål stillet helt almindeligt. Spørgsmålet skal tolkes korrekt for at kunne finde det korrekte svar i Watsons store database over paratviden.

Den egentlige test finder sted den 14. februar, hvor de tre parter skal dyste i en fuld runde af Jeopardy.

Læs også: Supercomputer skal deltage i Jeopardy

De fleste forbinder fingeraftryk med noget, som politiet bruger i efterforskningen, men i de senere år har man kunnet finde fingeraftrykslæsere på flere og flere computere. Fælles for disse er, at det kræver, man fysisk rører ved aflæseren.

Firmaet Advanced Optical Systems (AOS) har nu lavet en fingeraftrykslæser, der kan virke på op til to meters afstand. De kalder aflæseren for AirPrint, og den fungerer ved at belyse fingrene med polariseret lys og aflæse dem med to kameraer.

Det ene kamera optager lyset fra én vinkel af det polariserede lys og det andet kamera en anden vinkel. AOS udnytter, at det polariserede lys reflekteres anderledes, om det rammer oven på eller imellem rillerne på fingeren.

Endnu er genkendelsen på prototypen forholdsvis langsom. Optagelsen af fingeraftrykket tager kun 0,1 sekund, men genkendelsen tager fire sekunder. Dertil kommer, at den kun kan håndtere én finger, der skal holdes i en fast afstand.

Allerede til april forventer AOS dog at have en ny udgave klar, der klarer hele processen på under et sekund og håndterer fem fingre ad gangen, som bevæger sig.

Niveauet af sikkerhed i en it-afdeling afgøres ofte af økonomien, og i Hillerød Kommune, som i så mange andre kommuner, er det sparetider, hvorfor man valgte at droppe 24/7-driftsvagt af kommunens serverrum.

Den beslutning skulle dog vise sig at være bekostelig, da serverrummets køleanlæg stod af natten til tirsdag den 14. december. Med manglende køling begyndte servere at lukke ned, og da kommunens ansatte mødte ind om morgenen, kunne de ikke logge på deres computere.

For at få servere og SAN i luften igen måtte kommunen hyre konsulenter udefra, hvilket endte med en regning på 100.000 kroner. Dertil kommer et endnu uopgjort beløb for tabt arbejdsfortjeneste blandt de mange ansatte i kommunen.

På baggrund af nedbruddet ønsker man nu at genindføre overvågningen i erkendelse af, at det hurtigt kan blive for dyrt at spare det væk. Reetableringen af driftovervågningen afventer nu godkendelse i kommunens økonomiudvalg.