Efter den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs for nyligt lagde $450 millioner i Facebook, blev der skrevet meget om aftalen i medierne. Det var meningen, at de private aktier, som banken er i besiddelse af, skulle sælges til interesserede klienter, som var villige til at investere mindst $2 millioner, men den plan er nu blevet ændret en smule.

Grundet “intens opmærksomhed fra medierne” har Goldman Sachs nemlig valgt at ekskludere sine amerikanske klienter fra at kunne købe af de Facebook-aktier – til en samlet værdi på $1,5 milliarder – som banken besidder. Banken udtaler, at ændringen er sket, efter man fandt frem til, at “den enorme mediebevågenhed ikke var i overensstemmelse med en korrekt gennemførelse af en amerikansk privat placering under amerikansk lov”.

En sådan privat placering, der er en investeringsrunde, som ikke udbydes til offentligheden, bliver strengt kontrolleret af Securities and Exchange Commission (SEC), som blandt andet regulerer USA’s aktiemarked. En kilde fortæller, at handlen nu kun gennemføres med ikke-amerikanske klienter for at undgå en eventuel regulering fra SEC. Goldman Sachs udtaler dog, at ændringen i planerne ikke skyldes et krav eller et ønske fra nogen anden part, heller ikke SEC.

Da handlen tidligere blev annonceret, udtalte eksperter på området, at netop denne handel kunne føre til, at Facebook ville blive tvunget til at udbyde sine aktier offentligt, hvilket det sociale netværk selv gerne vil undgå indtil videre.

Inden ændringerne blev offentliggjort, havde Goldman Sachs allerede modtaget ordrer på Facebook-aktier for $7 milliarder.

Læs også: Facebook er nu $50 milliarder værd

Det amerikanske Lawrence Berkeley National Laboratory, der drives af DOE (Department of Energy), har i samarbejde med California Institute of Technology (CalTech) udviklet en ny type glas, som er stærkere end stål, og endnu stærkere udgaver af glasset er måske på vej i fremtiden.

Den nye type glas kan støbes i forme efter behov og bøjer i stedet for at gå itu, når den udsættes for pres. Glasset indeholder meget små mængder af legeringsmetallet palladium, som modvirker almindeligt glas’ skrøbelighed.

Robert Ritchie, forsker på projektet skrev:

Because of the high bulk-to-shear modulus ratio of palladium-containing material, the energy needed to form shear bands is much lower than the energy required to turn these shear bands into cracks. The result is that glass undergoes extensive plasticity in response to stress, allowing it to bend rather than crack.

Almindeligt glas har en ikke-krystallisk, amorf struktur, som gør glasset stærkt, men skrøbeligt. Ved at indsætte meget små mængder metal, som netop har en krystallisk struktur, opnår man mikrostrukturelle forhindringer i glasset, som stopper revner fra at sprede sig.

Facebook-applikationer får nu mulighed for at få adgang til brugeres private adresse og telefonnnummer. Applikationerne får dog kun adgang, hvis brugeren selv giver tilladelse til det.

Alligevel udtaler sikkerhedsfirmaet Sophos, at de nye ændringer er en trussel, eftersom mange angreb i forvejen går ud på at snyde brugerne til at give ondsindede applikationer adgang til informationer. Applikationer går i forvejen ind og spammer på brugeres Facebook-væg, for eksempel ved at linke til spørgeundersøgelser, som spammerne tjener kommision på.

Sophos udtaler, at de nye ændringer gør det nemmere end nogensinde før for brodne kar blandt udviklere at samle personlige oplysninger om brugerne, som enten kan videresælges eller muligvis spammes via sms. Firmaet slutter af med at anbefale, at man fjerner sin hjemmeadresse og telefonnummer fra det sociale netværk med det samme.

Der kommer fortsat nye oplysninger frem om, hvorledes Stuxnet formåede at lamme det iranske atomprogram.

En af egenskaberne fra ormen lyder således som noget fra en bankrøverfilm, hvor røverne afspiller en tidligere optaget videosekvens på bankens overvågningskamera, mens de bryder ind.

Således tyder analyser af computerormen på, at den var designet til at optage datastrømme fra de iranske centrifuger, mens disse opererede normalt. Da ormen slog til og beordrede centrifugerne til at ødelægge sig selv, afsendte den de tidligere optagede datastrømme for at give indtryk af, at alt virkede normalt og dermed forhindre, at forskellige kontrolmekanismer opdagede, at centrifugerne var ved at blive ødelagt.

Oplysninger om, hvor effektiv ormen har været, er endnu ubekræftede, men det forlyder, at den skulle have ødelagt 20 % af Irans nukleare centrifuger.

Ifølge flere observatører, så vil verden løbe tør for IPv4-adresser om en måneds tid, men alligevel er der flere spørgsmål, som mangler svar, bl.a. hvorvidt internettet er klar til at anvende afløseren IPv6.

Der er foretaget skridt for at gøre klar til IPv6, og den 8 juni i år vil en række store internetvirksomheder gennemføre en stortest af det nye adressesystem, på hvad der er døbt “World IPv6 Day”.

Det er organisationen Internet Society, der står bag testen, og den har deltagelse af virksomheder som Akamai, Yahoo!, Google, Facebook og Limelight.

Alle virksomhederne vil den 8. juni skifte alle deres primære tjenester over på IPv6 for at teste, om deres infrastruktur er klar til skiftet, og undersøge hvor mange brugere der vil have problemer med det. Selv vurderer selskaberne, at kun omkring 0,05 % af brugerne vil opleve problemer.

Adam Bechtel, vicedirektør for Yahoo’s infrastruktur-gruppe skrev:

Participating in World IPv6 Day will allow us to obtain real-life data that we can use to ensure a seamless user experience as we transition to IPv6.

Mange danskere har prøvet at miste data, noget mere vigtigt end andet. For atomfysiker Mads Frandsen er der tale om data i den værdifulde ende af skalaen, da han for nyligt mistede sin fem år gamle bærbare computer med al sin forskning.

Computeren blev stjålet i Kastrup lufthavn den 8. januar, og nu håber forskeren, at tyven vil levere harddisken tilbage med de mange data. I den forbindelse er der udlovet en dusør på 5.000 kroner.

Frandsen oplyser, han aldrig har taget en sikkerhedskopi af de værdifulde data, hvilket han erkender, er meget dumt. Skulle computeren eller harddisken ikke dukke op igen, vil det tage lang tid at genskabe dem.

Til dagligt forsker Frandsen atomfysik på Oxford University, og de tabte data skulle være anvendt i forbindelse med forsøg på atomcenteret i CERN.

For computerens vedkommende er der tale om en sort Lenovo ThinkPad T60 med typenr. 2007-6R6 og serienummeret L3-6C3P4.

Det er ikke kun nedbrud, der har plaget NemID, hvilket i sig selv kan være slemt nok, men en værre fejl er nu blevet gentaget for tredje gang.

Det er kommet frem, at det er lykkedes DanID’s eksterne leverandør igen at få sendt de to breve, som man modtager, når man skal skifte til NemID, ud på samme tid.

Denne gang har 3.400 modtagere modtaget kort og kode på samme dag, hvilket er en alvorlig brist i sikkerheden.

Oplysningerne er kommet frem, efter Socialdemokraternes Yildiz Akdogan har spurgt videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen om emnet.

I svaret fra ministeren fremgår det også, at hun er meget utilfreds med DanID’s håndtering af brevene og finder det helt uacceptabelt, at det atter en gang er fundet sted.

Der er nu kommet krav om, at DanID skal finde på en løsning, der skal fjerne sikkerhedsproblemet. Det forventes, der er et forslag klar senere i denne måned.

Forbrugerklagenævnet har godt nyt til alle, der ønsker en computer, men ikke har brug for Windows. Man kan nu levere sin præinstallerede Windows-licens tilbage og få 850 kr. retur, såfremt muligheden er nævnt i licensbetingelserne. Derved kan man spare op til 25 % ved at skifte til Linux.

Afgørelsen kommer, efter forbrugeren Asger Jørgensen valgte at klage over, at han ikke kunne købe en computer uden at blive påtvunget en Windows-licens, selvom der stod i vilkårene, at han kunne få pengene retur for styresystemet. Forbrugerklagenævnet har nu givet ham medhold og fastsat prisen på Windows til 850 kr.

Hos Microsoft Danmark erkender OEM-direktør Kim Enrum i et interview med avisen 24 timer, at forbrugerne kan få pengene igen for Windows.

Kim Enrum, Microsoft skrev:

I vores licensbetingelser gives der mulighed for, at pc-producenten kan refundere styresystemet.

I Danmark sælges der godt 400.000 pc’er pr. år, og hvis bare 10 % siger nej til Windows, bliver regningen cirka 30 mio. om året til fordeling mellem HP, Lenovo, Dell mv.

Firmaet Pingdom har kigget på oktober 2010’s tal fra StatCounter for, hvilke styresytemer der står bag verdens internettrafik fra smartphones. Tallene viser en global dominans fra Nokias Symbian-styresystem, som dog kun er ledende på markederne for Afrika, Sydamerika og Asien, mens Apples iOS fører i Europa, Nordamerika og Oceanien.

Danmark ligger med 64,3 % nummer 9 på listen over størst brug af iOS, mens 25,3 % betyder, at vi er det land, som bruger Android fjerdemest til at gå på nettet. Sammenligner man med vores svenske naboer, ligger vi cirka 3 procentpoint over ved begge styresystemer, mens Norge ligger endnu længere tilbage.

Globalt set er Canada, BlackBerry-producenten RIM’s hjemland, det land, som bruger iOS mest med 83,7 %, mens Sydkorea fører an i brugen af Android med 78,3 %. Tchad, Libyen, Sudan og Irak ligger alle over 90 % brug af Symbian, som er det mest brugte system i mere end 100 lande. Sony Ericsson ligger kun nummer et i Bolivia, mens BlackBerry fører i fire lande, hvoraf Dominikanske Republik ligger først med 57,1 %.

Mange smartphones sælges i dag med abbonementer, som indeholder en vis mængde fri data om måneden. Sammensat med VoIP-tjenester som Skypes indtog på mobiltelefonerne, kan dette være en billig måde at ringe på. I Sverige vil teleselskaberne dog ikke tillade denne form for brug, og siger derfor, at data fra VoIP-tjenester skal betales seperat.

Teleselskaberne 3, Telia og Tele2 anser brugen af VoIP-applikationer som brud på abonnementernes “fair use”-klausul, mens Telenor med småt skriver at VoIP-tjenester specifikt ikke hører med i abbonementets frie data.

Spørger man Andreas Hamrin fra Telenors svenske afdeling om de virkelig kan reklamere med fri data, når teleselskabet vil bestemme hvad internetopkoblingen kan bruge det til, lyder det, at hvad man forstår som “frit” er et semantisk spørgsmål; “vi tillader jo heller ikke børneporno”.

3’s danske afdeling oplyser, at næsten ingen af deres kunder benytter sig af VoIP-applikationer, hvorfor de ikke har planer om lignende restriktioner her i landet.