mboost-dp1

unknown

IDF: Merom, Conroe og Woodcrest

- Via Anandtech - , redigeret af peter_m

Så kom det mest ventede Intel Developer Forum i 5 år, hvor Intel officielt præsenterede deres næste generation af CPU-arkitektur, med det bedste fra NetBurst (Pentium-4) samt fra Banias (Pentium-M).

Fra NetBurst videreføres FSB’en samt 64-bit instruktionssættet og fra Banias tages de strømbesparende teknologier, segmenteret cache samt out-of-order instruktionskernen.

Intel har valgt en 14-trins pipeline, hvilket er et par trin mere end Pentium-M og Athlon64. Dette vil øjensynligt give arkitekturen et loft på ca. 3GHz. CPU-kernen vil have størrere interne buffere og være 4-vejs, modsat nuværende AMD/Intel kerner som er 3-vejs. Level1-til-Level1 cache overførsel, virtualisering og nye sikkerhedsinstruktioner er også at finde i den nye arkitektur.

De første implementationer af arkitekturen vi vil se er Merom, Conroe og Woodcrest, alle 65nm dual-core CPU’er med et strømforbrug på hhv. 5, 62 og 80 watt. Ifølge Intel repræsenterer Merom og Woodcrest en 3-dobling i performance-pr-watt sammenlignet med NetBurst, mens Conroe krediteres for ikke mindre end en 5-dobling.

unknown

Politisk flertal for billigere DVDer i Danmark

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af peter_m

Et politisk flertal er blevet enige om begrænse grænsehandlen på DVDer. Derfor vil de sænke afgiften på de tomme skiver.

Sidegevinsten er, at man forventer, at få en stor stigning i omsætningen indenfor området i Danmark. De sidste par år har danskerne købt omkring 5 mio. DVDer, men kun hver 5. er købt i Danmark.

Forslaget er at sænke afgiften til 6 kroner per skive.

unknown

AMD udfordrer Intel til Dual Core duel

- Via AMD - , redigeret af peter_m

I forskellige annoncer har AMD offentligt udfordret Intel til en åben og offentlig duel, om hvem som har den hurtigste server cpu.

Duellen skal foregå på et uafhængigt sted, af en trediepart med standard og industri anderkendte benchmarks: SPECjbb, SPECweb. Blandt kriterierne er også strømforbrug.

unknown

iPVR – optag TV programmer via nettet

- Via the unwired - , redigeret af The-Lone-Gunman

ShiftTV tilbyder nu en interessant løsning til folk med en computer eller pda og en trang til tysk tv.

Firmaet har lanceret en service baseret på en teknologi de kalder ‘iPVR’, som tilbyder en personlig internetbaseret PVR.

Løsningen lader brugeren optage op til fem timers video, som lagres og streames i Windows Media Video 9 (wmv). Man har samtidig mulighed for at streame og se video samtidig.

unknown

Google IM ?

- Via LA Times - , redigeret af The-Lone-Gunman

Det har før ligget i kortene, at det næste skridt for Google ville være at udgive en Google Instant Messaging klient, der kunne lokke endnu flere brugere til Google og holde på de eksiterende.

Ifølge LA Times og andre medier, er denne Google IM klient, Google Talk, snart på vej, og nogle venter, at den allerede bliver offentliggjort i morgen, onsdag.

Ifølge en kommentar på Neowin.net, fik en bruger fat på en XMPP server ved at skabe forbindelse til talk.google.com i sin Jabber klient.

OPDATERING: Nu er Google Talk officielt.

unknown

Cliches direktør vil have newz til at dementere

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

I lørdags modtog newz.dk et brev fra Cliches advokat og følte sig i den forbindelse, nødsaget til at nedtage alle nyheder vedrørende omtalen af sikkerhedsfejl hos Cliche.

Det fik naturligvis en del brugere til at undre sig og newz kommenterede beslutningen i vores forum. Dette affødte mange reaktioner blandt brugerne, som begyndte at diskutere problemet andetsteds, samt kontakte den øvrige danske presse. I den forbindelse skal det nævnes at newz.dk ikke har udsendt nogen officiel pressemeddelelse, som det er fremgået i pressen.

ComputerWorld bragte således en nyhed om den voksende sag, hvilket medfødte yderligere en nyhed, hvor Cliche via CW kræver at newz.dk kommer med et officielt dementi af nyhederne omkring sikkerhedsproblemerne, om nødvendigt ad rettens vej.

Vi skal med det samme understrege at skulle vi have skrevet noget forkert, så vil vi naturligvis som et seriøst nyhedsmedie bringe et dementi. Vi er derfor nu ved at undersøge sagen i detaljer. Vi mener at sidde inde med alle relevante oplysninger, men skulle der være en læser der har noget at bidrage med, hvad enten det støtter newz eller Cliche, så send en mail til [url=mailto:[email protected]][email protected][/url].

Husk, hold venligst en sober tone i diskussionen omkring dette emne.

No Thumbnail

Carat danner fokusgruppe om ny teknologi

- Via Carat Danmark - , redigeret af ZOPTIKEREN

Carat Danmark, som er et af verdens største kommunikationsbureauer, er i gang med en større undersøgelse om samspillet mellem forbrugere, medier og ny teknologi/digitalisering.

I den forbindelse afholdes der en fokusgruppe, som første gang mødes torsdag aften d. 25. august kl. 16.45-19.00 i København K. Gruppen består af personer der ikke er ansat inden for medier / reklame. Der er stadig plads i gruppen, og har du lyst til at deltage så kontakt enten Niels Viby eller Sabine Klinker på 77 400 643 inden tordag kl 12. Deltagelsen vil være honoreret.

unknown

Intel stopper med at tale om clockfrekens

- , redigeret af The-Lone-Gunman

Intel skifter strategi i markedsføringen af deres cpu’er, frem for at markedesføre og differentiere cpu’erne i clockfrekvens, vil Intel fremover benytte “performance per watt” som måleenhed.

Den nye måleenhed skulle ifølge Intel give en mere reel definition af en processors ydelse, end den nuværende måling af frekvensen. Det har fx været et problem at nogle folk opfattede Pentium M som værende langsommere end de egentlig er, pga. den lavere clockfrekvens.

En uddybende nyhed findes her.

unknown

Fuld adgang til Sony-BMG musik

- Via Boing Boing - , redigeret af The-Lone-Gunman

En ny ISP i Storbritannien, PlayLouder MSP, har indgået en aftale med Sony om, at give deres brugere fuld lovlig adgang til at kopiere, dele og brænde alle de numre de måtte have lyst til, fra hele Sony-BMG’s musikkatalog.

PlayLouder vil så bruge lydanalysesoftware fra Audible Magic til at føre statistik over hvor mange gange hvert musiknummer sådan cirka bliver downloadet. Disse data får Sony så, samt en del af PlayLouders indtægter.

De vil så også filtrere numre som Audible Magic genkender, og forhindre dem i at forlade PlayLouders netværk via kendte P2P protokoller.
Der vil dog ikke ske nogen form for filtrering af ukendte P2P protokoller, eller på numre der ikke genkendes som Sonys.

unknown

AMD lancerer to nye Turion processorer

- Via BetaNews - , redigeret af The-Lone-Gunman

AMD lancerede i dag to nye AMD Turion Processorer, Turion 64 Mobile MT-37 og MT-40. De to processorer skal konkurrere direkte med Intels Pentium M linie. De nye processorer er lidt langsommere end AMD Turion ML linien, men har også et lavere effektforbrug. De nye processorer har et effektforbrug på op til 25 watt i modsætning til tidligere Turion processorer som havde et effektforbrug på op til 35 watt.

Priserne, når man køber 1000 styks, er, pr. styk, $268 (1634dkk) for MT-37 modellen og $359 (2188dkk) for MT-40 modellen. De fås dog indtil videre kun i specifikke bærbare computere fra VoodooPC.