mboost-dp1

unknown

NVIDIA Quadro FX vs. ATI FireGL X1

- Via X-bit labs -

Så har xbitlabs testet de professionelle udgaver af henholdsvis Ati og nVidias nyeste grafikkort. En interessant artikel, hvor der bla. bliver lagt vægt på deres brug af anti-aliasing i 3DSMax og deres ydelse i realtimerendering af viewportene.

unknown

Livsfarlige mobiltelefoner

- Via CNN -

Man har tidligere hørt at mobiltelefoner kan være farlige for helbredet, men den model som det franske politi netop har konfiskeret under en ransagning slår rekorden. Mobiltelefonerne kunne indeholde og affyre op til 4 skarpe skud.

unknown

SoftwareDB til Mandrake klubmedlemmer

- Via Mandrakesoft -

Mangler du programmer til Mandrake Linux, så har MandrakeSoft lavet en database med alle de programmer der findes til deres distribution, over 100 GB data. Som overskriften antyder, skal man være medlem af MandrakeClub for at kunne hente softwaren.

unknown

Europas hurtigste lyslederforbindelse

-

Et nyt fiberkabel er blevet lagt i København på 2×5 km. Det hidtil største antal tråde i et fiberkabel i danmark var 288, men dette tal er nu oppe på 1104. Kablet kan overføre datamængder på 50.000 Terabit/sekundet eller indholdet af 89286 stk 700 mb cd’er i sekundet. Omregnet til telefonsamtaler svarer det til 500 milliarder telefonkanaler. Alt dette i et kabel som er 25mm i diameter.

unknown

APG satser nu på nyhedsgrupper

- Via Computerworld DK -

Anti Pirat Gruppen, som har haft fokus på Edonkey/Kazaa brugere, kaster nu fokus på de binære nyhedsgrupper. Udover at gå efter brugerne, skal udbyderne også stilles til ansvar for nyhedsgruppernes indhold. APG vil ikke afvise at det er “julekort” metoden som igen vil blive benyttet mod gruppernes brugere.

unknown

Er den digitale signatur sikker nok?

- Via Ingeniøren -

Den digitale signatur som snart skal uddeles til lidt over 4 millioner danskere, er allerede under beskydning. Kritikkerne forholder sig til, at den nye signatur ikke overholder EU’s sikkerhedsnormer, og derfor ikke egner sig til brug til følsom kommunikation.

unknown

Opera og Microsoft mundhugges

- Via The Register -

Ifølge Opera leverer Microsofts hjemmeside msn.com, bevidst en anden html-kode, når man ser siden med Opera-browseren, en kode som gør at siden næsten bliver ubrugelig. Opera har på deres hjemmeside en længere forklaring på problemet, som kan ses her.

Microsoft mener ikke at de gør noget forkert. Men hvis Opera foregiver at være en MS IE browser, så virker alting. Dvs. Microsoft har ingen grund til at levere forskellige sider til hhv. deres egen browser og Operas konkurrent-browser.

unknown

Digital signatur fra TDC – kun til Windows?

-

Som det blev nævnt tidligere her på newz, blev det TDC som løb med udbudet om at levere digitale signaturer til danskerne. I første omgang bliver det det dog kun til Windows at TDC vil have softwaren klar, den 1. maj regner de med at have en midlertidig java-version tilrådighed.

TDC er godt klar over at dette ikke er den optimale løsning, og et af kravene fra Videnskabsministeriet er da også, at der skal være en udgave til Open Source platformene. Derfor ønsker de at indgå i et samarbejde med programmører fra open-source-miljøet, for at kunne udvikle en bedre klient, der dog stadig skal være baseret på Java.

unknown

Nyt Linux konsortium – går efter desktoppen

-

Desktop Linux Consortium har et mål om at bryde Microsofts monopolagtige rolle på desktopmarkedet. Bag konsortiet finder man firmaerne Suse, Mandrakesoft, Ximian, Xandros, Codeweavers og Openoffice.org folkene. Derudover bliver de også støttet af Linus Torvalds, der ellers holder sig uden om diskussioner omkring forretningsmulighederne i GNU Linux systemer.

Den midlertidige direktør bliver Bruce Perens fra HP, Jeremy White fra Codeweavers bliver bestyrelsesformand. Senere på året vil man afholde en konference, hvor bl.a. HP og IBM vil være repræsenteret.

unknown

Mere info om N-Gage fra Nokia

- Via IT-AVISEN -

I november løftede Nokia sløret for nogle af deres kommende produkter for 2003, hvoraf et af dem var en hybrid telefon/spilkonsol, N-Gage, den er der nu kommet flere detaljer om.

Den bliver lanceret i 4. kvartal i år og telefonen har et væld af tekniske finesser. Bla. med indbygget Bluetooth og netværksadgang, giver mulighed for både lokal og langdistance multiplayerspil, den har indbygget mp3 afspiller, farvedisplay osv. N-Gage har fået sin egen hjemmeside, som du finder her.