Et studie ledet af Morten Allentoft fra Københavns Universitet har fastslået, at DNA har en halveringstid på 521 år. Studiet blev udført på 158 knogler fra den uddøde moafamilie af fugle fra New Zealand.
Knoglerne var mellem 600 og 8.000 år gamle og blev alle indsamlet inden for 5 kilometer fra hinanden. De var begravet sådan, at de havde en estimeret temperatur på 13.1 ºC. Knoglerne er derfor blevet udsat for næsten præcis de samme vind- og vejr-forhold, en vigtig faktor når forskerne har skullet bestemme DNA’s præcise halveringstid.
Resultatet på 521 år er næsten 400 år længere end laboratorieforsøg med lignende temperaturer har vist. Hvis DNA opbevares ved -5 ºC eller under anslår Allentoft, at halveringstiden kan øges til op imod 158.000 år, men han påpeger, at det er et optimistisk bud. Hvis budet er korrekt, ville den sidste smule DNA forsvinde efter 6,8 millioner år, men allerede efter omkring 1,5 millioner år ville så meget DNA være forsvundet, at man ikke længere vil kunne udvinde en DNA-sekvens.
Studiet slår altså fast, at historier om DNA udvundet fra blandt andet dinosaurknogler, der er omkring 65 millioner år gamle, ikke kan være korrekte.