mboost-dp1

Orza


Gå til bund
Gravatar #1 - bjerh
3. dec. 2005 13:38
Hey Newz.dk,
Jeg faldt tilfældigt over dette firma. De siger de vha. en ny teknologi kan tilbyde 20mbits op og ned, til den nette pris af 398 kr. Vel at mærke trådløst, vha. ButtlerNetwork.

Syntes det lyder af meget for lidt. Især da der også er fri telefoni, indlands vel at mærke, med i pakken. IPTV, når de engang har det oppe at køre mm.

Jeg fandt et gammelt link på Newz. om Basse Bergquist:
http://www.newz.dk/forum/item/25656/

Ellers er der også et link til Hol.dk hvor der også er snakket en del om dette:
http://www.hol.dk/traad.asp?fID=16&tID=310103


Jeg har også sendt et par mails til dem. Og fået svar retur.

Original Message -----------------------
Hej Orza kundeservice,
Jeg har nogle spørgsmål:

Jeg kan se på jeres side, at det er gratis at ring til normal fastnet.
Men hvad med mobiltelefoner og til udlandet. Hvad er priserne for dette?


Det er et godt spørgsmål, og vi har møde med forskellige udbydere om det samme kl 15:00 på søndag (tror du, ay vi i telebranchen hoilder fri?).

Det vil blive sådan, at du normalt får udlandspriser som Tele2 -20% over en bank. Så er du garanteret en perfekt støjfri og krystalklar forbindelse.

Du kan så vælge et prefix før nummeret. Så får du IP telefoni ovbeer det åbne net som Musimi, GoIP, Vonage, Skype og alle de andre. Det er billigt eller gratis (fra 0-4 øre pr. minut), men du må finde dig i den kvalitet, dfu får. 70% OK, hvis du kan leve med støj, ekko og Anders And ind imellem, 20% hvor I skriger 'hallo - er du der' og 10% hvor det ikke virker overhovedet. Sådan er det: Du får, hvad du betaler for.

M.h.t mobil: 45-55 øre i minuttet, ingen opkaldsafgift (den er normalæ 25 øre pr. opkald). Prisen afhænger af hvilket net, du tiner til: TDC er dyrest, Sonofon er billigst. Det er vores kostpriser - vi tjener på de mobilopkald, der kommer ind i nettet og ikke dem, som vores egne abonnenter foretager. Lad de andre betale - OK?

Og i jeres IPTV-pakke, hvilke kanaler er der med i den. Hvilke er
gratis, og hvilke er det muligt at betale sig fra at se?


Det ved vi ikke endnu. Vi har valgt at forsinke IPTV lidt, indtil vi har styr på netværket og boxene. To halve job udgør ikke nødvendigvis et helt.

Jeg hører at i har dækket 70%. Kan det passe? Eller går det der lidt tid før i når dertil? :)

Nej, det er etableret allerede. Dækningen er 70% geografisk, hvilket statistisk svarer til 90% af befolkningen. Vi er ved at måle op til et dækningskort, men virkeligheden ser indtil nu ud til at modsvare teorien.

mvh

Kundeservice[/qoute]

...

[quote]Original Message -----------------------
Hej igen
Kom til at tænkte på en ting:
Er internettet Flatrate?


Jada. Du kan surfe, så tosset du vil.

Og hvad med telefon og IPTV (når I når detil), kører det også over internettet.

Hverken telefoni eller IPTV kører over Internettet. Sådanne tjenester kører over ORZA's eget lukkede net, og derfor kan vi allokere QoS (Quality of Service), d.v.s. reservere ressourcer til disse tjenester såæedes, at TV altid er uforstyurret og uden hakken, og voice er krystalklar og uforvrænget uden støj, som man ellers kender det fra IP telefoni over det åbne net. Man kan godt sige, at dee kører i andre ka aler (portnumre) på den fælles bredbåndsforbindelse.

Det er i virkeligheden ikke mere mystisk end et fællesantenneanlæg, hvor adskillige kanaler ligger på det samme kabel, men ikke fortyrrer hinanden.


Hvad er det udsædvaneligt højt forbrug? Det er jo trods alt 20 mbits vi taler om. :)

M.h.t. udsving i forbrug:

I henhold til Telestyrelsens regler om udbud af telenet og -tjenester er vi forpligtet til at overvåge abonnenternes forbrug og over for denne rapportere om store forbrugsudsving under trusel om dagbøder à kr. 5.000, hvis vi undlader dette.

Loven skelner ikke mellem betalte og ikke-betalte tjenester, selvom hensigten er, at forbrugere ikke skal komme i økonomisk uføre. ORZA kan jo ikke gøre for, at loven ikke tager højde for vores forretningsmodel - vi kan kun følge loven, og det gør vi så, indtil Telestyrelsen kommer på bedre tanker.

M.h.t. store downloads: Nej, vi sætter ingen grænser, og vi lukker ikke bare folks forbindelser uden videre.

Selvfølgelig kigger vi på usædvanlige udsving i forbrugsmønstre af andre årsager også:

Det kunne f.eks. være, at din nabo anvendte din ubeskyttede WiFi forbindelse - fordi du havde glemt at aktivere krypteringen - til at se betalings-TV på din regning eller misbruge din telefonforbindelse ad samme vej til opkald til sexlinier til $245 pr. minut.

Du hænger som abonnent på regningen, og derfor har vi pligt til at overvåge din forbindelse og udarbejde statistikker.

Det kunne også være, at din computer var blevet kompromitteret med en orm og udsendte byger af spammails (en 20Mbits/s forbindelse vil få enhver zombie-ejer til at slikke sig om munden) - og så stopper vi det, før Forbrugerrådet giver dig en bøde på kr. 2.000.000, for du og kun du er ansvarlig. Meget god idé, ikke sandt?

Du vil altid få en advarsel, før der sker noget drastisk undtagen i disse tilfælde:

1) Myndighederne står med en retskendelse i hånden og kræver dit site lukket. Det kan vi intet gøre ved. Mindre end en retskendelse gør det til gengæld ikke. Klager og løse rygter er ikke nok, og advokater kan hoppe i havet.

2) Vi bliver opmærksom på, f.eks gennem usædvanlig trafik eller gennem klager, at nogen udspreder pædofili eller opfordringer eller anvisninger til terror. Loven er *helt* klar på de punkter, hvilket alle ISP'er udmærket ved.

Ulovlig fildeling, download af bootleg MP3 filer etc. er fortolkningssager og ikke vores problem. Vi er hverken politiet eller Overformynderiet og blander os i øvrigt ikke, ligesom vi heller ikke tvangslukker port 25 eller andre.

Hvis du køber video-on-demand, ryger der også let nogle Gigabytes igennem, og det er selvfølgelig intet problem. Nettet er dimensioneret til det.

Hvis man bevidst generer andre gennem mailbombing (en 20Mbits/s linie kan bedøve enhver mailserver på sekunder) eller andre brud på netiquette, forbeholder vi os ret til at opsige abonnementet.

Vi er ikke anderledes på det punkt end andre. De 99,9% pæne mennesker skal jo ikke generes af den sidste 0,1%, men intet sker før abonnenten er behørigt advaret og har lejlighed til at udbedre en evt. fejl eller infektion, som skaber problemet.

Håber, at det besvarer dine spørgsmål.

mvh

Kundeservice


Edit: Okay.. Man kan ikke sætte en kursiv i en quote. Men der hvor jeg har sat en kursiv, er mit spørgsmål. :)
Gravatar #2 - bugger
3. dec. 2005 15:47
Jeg bestilte deres brochure på hjemmesiden og modtog aldrig noget, så mon man nogensinde modtager en forbindelse når man har betalt?
Gravatar #3 - bjerh
3. dec. 2005 16:03
#2 Ved jeg ikke.. :) Men har både hørt om folk der kun har ventet, og folk som fik info, eller, en kontrakt fra dem et par dage efter.

Edit: Iøvrigt var der også en på Hol.dk som sagde at han havde fået at vide, at han kunne få sin forbindelse leveret 2 uger efter bestillingen. :)
Gravatar #4 - sKIDROw
4. dec. 2005 00:32
Har fået matrialet, og det ser fandme godt ud.
Men styrer min glæde lidt, da det lyder lidt for godt til at være sandt... hehe
Gravatar #5 - bjerh
4. dec. 2005 10:58
#4 Samme her. Jeg vil under alle omstændigheder vente til de har fået deres IPTV op at køre. Det bliver lækkert snart at kunne se tv i HDTV-kvalitet. Vel at mærke de programmer som er i den rette opløsning.. :)

Edit: Btw. hvor er det at man bestiller materiale fra dem?..
Gravatar #6 - bjerh
4. dec. 2005 11:40
Nevermind, fandt det. Det foregår på bestillingssiden. Der kan man vælge at få materiale fra dem istedet. :)
Gravatar #7 - Wolly
4. dec. 2005 21:39
hehe lad os se hvad der sker til januar... Jeg skulle da nok være en af de første til at hoppe på, men vil gerne lige høre fra andre, om skidtet virker... og om de overhovedet får leveret en eneste box :-)
Gravatar #8 - sKIDROw
4. dec. 2005 21:47
#7 Wolly

Har lagt en uforpligtende bestilling.
Og jeg er evigt lykkelig, hvis de overholder bare halvdelen af løfterne.... ;)

20Mbit/s Synkront med fri trafik, og fri tale til fastnet telefoner for >400Kr. Så begynder det jo, at ligne noget herhjemme... ;)
Gravatar #9 - bugger
4. dec. 2005 23:49
Du mener forhåbentlig <400kr ;)
Gravatar #10 - bjerh
5. dec. 2005 05:56
#9 ja.. :) Der står inde på deres side at det koster 398 kr.. :) Så fuglenæbet skal lige vendes en tur..
Gravatar #11 - zoop
5. dec. 2005 09:52
Tror ikke det er sandt. For det første virker det ikke som en proffessionel kunderådgiver, og for det andet virker hans svar dårlige, og er fyldt med stavefejl.

Men hvis det virkelig passer det de lover, ja så er det jo perfekt, og så begynder det at ligne mere og mere de tilstande de har i Sverige :-)
Gravatar #12 - addlcove
5. dec. 2005 11:31
altså slev supporter hra lov til at satve dålrigt!
Gravatar #13 - Fjolle
5. dec. 2005 12:09
Hmm.. Orza har fundet på noget hemmeligt, der vil kunne mangedoble kapaciteten på Wimax (maks. er vist 70 Mbit per mast). De vil sende det uden licens, og samtidigt har de fået fat i en 3Tb/s backbone..

Hvis noget lyder for godt til at være sandt er det det nok.. Indtil videre må jeg nok klare mig med 100Mb/s kablet netværk.
Gravatar #14 - sKIDROw
5. dec. 2005 12:10
#9, #10

Jeg deltager sjovtnok ikke i tråden for, for at diskutere tegnsætning. Hvis tastaturet bød på en anden bedre form for symboler, havde jeg nok valgt noget det.
Gravatar #15 - bjerh
5. dec. 2005 14:17
#14. Nej nej, men du må da give mig ret i, at det betød, prisen var over 400 kr? Og så er det også fair at vi lige siger, at der er det modsatte. Alle kan jo komme til at taste forkert. :)

#13. De siger de lejer sig ind hos ButtlerNetworks.. Så vidt jeg husker. Men at de så har opfundet en ny revolutionerende "ting", som gør at de kan give 20 mbits op/ned, til 90% af landets befolkning, ved jeg nu ikke helt... :)
Gravatar #16 - Wolly
5. dec. 2005 15:12
hmm har søgt lidt rundt på nettet for at læse lidt om WiMax, og det som orza tilbyder virker overhovedet ikke usansynligt... Det er helt sikkert at WiMax er på opstarts stadiet, men det virker ikke som om at der er nogen tvivl om at det er på vej. Jeg har fundet information om adskillige forsøgs projekter, som blev gennemført sidste år, og flere af de store leverendøre af itudstur er med på banen... Fujitsu, Intel og mange flere...

Hvis i vil læse om det så prøv google, eller blot fujitsu's hjemmeside...

http://www.fujitsu.com/us/services/edevices/microe...
http://www.wimaxtrends.com/
http://www.computerworld.dk/art/26424


edit:
lige et link til
http://www.dansketelecom.com/dk/Loesninger/Oversig...
Gravatar #17 - sKIDROw
5. dec. 2005 17:53
#15

Nej nej, men du må da give mig ret i, at det betød, prisen var over 400 kr? Og så er det også fair at vi lige siger, at der er det modsatte. Alle kan jo komme til at taste forkert. :)


Tror aldrig jeg kommer til at fatte anvendelsen ordentligt, så jeg bruger dem som det virker mest logisk. Fremover kan det være, jeg finder en anden indikator. Gider ikke tåbelige diskussioner, om det mindst relevante i mit indlæg. Næste gang er der sikkert en, som retter min komma sætning. (Og nej det var ikke en opfordring!.. :P)

#16

Virker nu også ret overbevisende, udfra det matriale jeg har fået.
Gravatar #18 - Fjolle
6. dec. 2005 13:10
#16-17

Kan slet ikke forstå, hvordan det kan være overbevisende.. Alle de steder jeg har læst om wimaxx oplyser at det højest kan køre 70 Mb per kanal, og højest 40 i praksis. Så har BB fundet på noget der giver alle en garanteret båndbredde på 20 Mb. når folk spørger om noget kommer de med en underlig undskyldning om at det er forretningshemmeligheder..
Der står også at de er principal member på wimaxxforum, men på den side er de ikke nævnt..
Samtidigt holder han åbenbart et lan med 3 Tb/s internet..

Generelt mener jeg at der er for mange ting der peger på at det ikke kommer til at virke..

Men nu har jeg bestilt noget materiale fra dem, og så må vi se om de kan konkurrere med forskningsnettet...
Gravatar #19 - bugger
6. dec. 2005 16:26
#18 Orza tilbyder ikke wimaxx, men WiMAX. Adressen må være http://www.wimaxforum.org

Jeg har i dag modtaget det materiale jeg bestilte for så længe siden og et lille undskyldelsesbrev.

Fra materialet:
Får man virkelig 20Mbit/s op og ned. Jeg har hørt, at det kan i ikke levere.
Det betyder sandsynligvis, at de, der siger det, ikke selv kan. ORZA's teknologi er helt ny, certificeret og adskiller sig fra alle andre, indtil vi licenserer den ud. Du får 20Mbit/s. Det svarer til kr. 19,50 pr. Megabit pr. måned. Slå den.


Materialet er i farve printerkvalitet.. men tjaa jeg ved det ikke. Jeg gør forsøget, hvis de tilbyder det hos mig. Fra d. 2. Januar skulle de kunne levere de første forbindelser. Så får vi se til den tid.
Gravatar #20 - Fjolle
6. dec. 2005 17:55
Sorry... jeg lavede en trykfejl..

Men der er altså ikke noget WiMAX certifikation der kan give noget i nærheden af 20 Mbits til hver bruger...

Og hvis de virkeligt laver noget fuldstændigt nyt ville de nok have patanteret det og licenseret det til intel etc., for de kan da seriøst ikke regne med at tjene penge på deres internet-forretning.
Gravatar #21 - Wolly
8. dec. 2005 14:09
#20

At de kan levere en hurtigere forbindelse er ikke nødvendigvis sammenhængende med større downloads fra deres brugere...

Jeg tror, men har intet bevis på det, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem båndbrede og forbrug. Altså at en person med 2Mbit forbindelse ikke nødvendigvis downloader dobbelt så meget som en med 1 Mbit forbindelse... At folk får 20 Mbit eller mere tror jeg ikke vil ændre på deres download i forhold til dem med 2 Mbit... Tv og de andre ting de vil streame, køre kun over deres eget netværk og ikke internettet.

De steder jeg har læst om 70Mbit er på gamle sider, der er sket MEGET i udviklingen de sidste 2 år!!!

Men igen, jeg skriver ikke dette fordi at jeg er overbevist om at firmaet kan levere det de siger, jeg mener bare ikke at det er så usansynligt som du gør det til!
Gravatar #22 - Fjolle
8. dec. 2005 14:21
sakset fra en artiken i ingeniøren for en måned siden. Det er de samme standarder som orza skulle køre på, men de har så noget hemmeligt noget der gør at det er meget bedre..

Fakta om Wimax
Wimax bruger licensbundne frekvenser i modsætning til den trådløse hotspot-teknologi Wi-fi.
• Der er to aktuelle Wimax-varianter. Den ene, 802.16-2004, blev godkendt hos IEEE i juli 2004. Det er den, der kræver fast udendørs antenne). Her tales om 70 Mbit/s og op til 50 km's afstand. Det svarer til en professionel T1-forbindelse, og udstyret er ikke billigt. Den anden, 802.16e, er den mobile standard, som kun kræver en indendørs boks, og som kan erstatte »det rå kobber«, altså teleselskabernes telefonkabler til forbrugerne.
• Frekvenser: Wimax-standarden kan bruges på mange frekvenser. I Danmark er der afsat frekvenser (til FWA) omkring 3,5 GHz, 10 GHz og 24-34 GHz.
• Wimax fastlægger et fælles udgangspunkt i MAC-laget (Media Access Control) – det nederste, logiske kommunikationslag i OSI-modellen. Der er valgfrihed for producenterne til at vælge forskellige fysiske lag (radioteknikker). Dermed kan standarden udvikle sig og alligevel være kompatibel.
• Wimax-standarderne er komplicerede, langt mere end Wi-fi. Alt taler for, at fabrikanterne i første omgang udvikler udstyr, der tilfredsstiller de tvungne dele af standarden, og gradvist bygger flere funktioner til.
• Effektiviteten er meget høj, op til 3,8 bits per hertz, takket være de avancerede modulationer, hvoraf en hel vifte er tilladt. Brugen af OFDM (Orthogonal Frequency Division Multiplexing) gør signalerne meget robuste over for radiorefleksioner (multipath), som normalt generer i byer.


Fakta om Clearwires Wimaxx
• Wimax abonnementer sælges af firmaet Clearwire Denmark, som er et datterselskab under Danske Telecom. Al handel sker for tiden gennem hjemmesiden, som samtidig registrerer kundernes interesse i de områder, der ikke dækkes endnu.
• Hvis der er 500-800 interesserede i et område, er der fornuft i at sætte en antenne op til dem.
• I øjeblikket sælges tilslutningshastigheder på op til 2.048 kbit/s. Men teknisk set er der mulighed for højere fart.
• Modtageenheden har størrelse som en bog og kan stå på et bord. Når netledningen puttes i, er der forbindelse. Hastigheden per celle (til deling mellem brugerne) ventes at være 40 Mbit/s i afstande fra fire til ti km, omtrent som et GSM-netværk. Danske Telecom fordeler båndbredden mellem brugerne og udbygger med flere antenner, hvis der bliver trængsel.
• Rækkevidden indendørs opgives til 2-7 km fra antennemasten. Udendørs er rækkevidden en hel del bedre.
• Enheden kræver 12-19 volt og maksimalt 24 watt. Den strømforsynes normalt fra en lille, ekstern strømforsyning til 230 volt, men den kan også få strøm fra en bils cigartænderstik.
• Der fås dog en speciel variant til bilmontering samt en enhed til fastmontering på huse udendørs.
• Der bruges frekvenser omkring 3,5 GHz.
• Basestationernes antenner er nemme at kende i landskabet, hvis man ser godt efter. De har facon som GSM-panelantenner, men er med cirka 65 cm kun halvt så store.
• Hensigten er, at udstyret fra Clearwire.dk skal følge IEEE's Wimax-standard, når den foreligger. Men den er ikke klar endnu – derfor kan udstyret ikke med rette kaldes Wimax-udstyr. I stedet kaldes det Wimaxx med ekstra x – det er et varemærke, som giver kunderne de rette associationer.
• Wimax har været omgærdet med forventninger, men ligesom hos 3G-teknologien er forventningerne blevet skruet lidt for højt op i verdenspressen. Hastigheder som 70 Mbit/s på 50 km's afstand er nævnt mange gange, men det er ikke den mobile version, og ikke indendørs dækning, og ikke til hver enkelt bruger. Farten vil dog kunne stige fra de nuværende 2 Mbit/s, efterhånden som det betaler sig at øge mængden af master. Teknologien har desuden flere uudnyttede potentialer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login