Forskellige teorier og forsøg har vist, at det er muligt at gøre grafen magnetisk, ved at tilføje defekter eller andre stoffer til kulstofmaterialet.

Forskere fra US Naval Research Laboratory har nu fundet en metode til, nemt at magnetisere grafen, ved at tilføje hydrogenatomer til overfladen af grafenet. Ved at sænke en siliciumplade påført grafen i flydende nedkølet ammoniak, der er blevet tilføjet en smule litium, kan forskerne nemt tilføje hydrogenatomer i variable mængder.

Mængden af hydrogenatomer der hæfter sig til grafenen er afhængig af hvor langt tid grafenet er nedsænket i ammoniakblandingen. For få eller for mange hydrogenatomer giver ingen magnetisk effekt, så timingen er afgørende.

Metoden giver en meget ensartet magnetisk effekt, der kan tilpasses ved at bruge elektronstrålelitografi som er udbredt inden for chipproduktion. Elektronstrålen fjerner hydrogenatomerne, hvorved man præcist kan bestemme magnetismen.

Potentielt kan en enkelt bit lagres per hydrogen/kulstof par, hvilket vil give en datatæthed der er en million gange højere en nutidens harddiske.

Den hurtigste hastighed YouSee kan tilbyde sine kunder i dag til internettet er 300 mbps. Det er dog kun en trediedel af kunderne der tilbydes denne hastighed.

YouSee har i det seneste nummer af deres magasin Indblik på side 6 oplyst, at de arbejder på, at kunne skrue hastigheden op på 1 Gbps over coax-nettet i løbet af 2016.

Hastighedsforøgelsen sker som en del af en massiv investering i coax-nettet, så YouSee kan følge med elselskaberne og deres fibernet.

Prisen for en 1 Gbps forbindelse er der ikke kommet nogle oplysninger om endnu.

Da GDC 2015 løb a stablen for nylig, overraskede Nvidia med at tease et nyt high-end grafikkort i deres Titan serie, kaldet Titan X. Nu hvor Nvidia har startet deres GPU Technology Conference har de som forventet løftet sløret for flere detaljer omkring Titan X.

Modsat tidligere Titan-grafikkort har Nvidia ikke låst op for kommatalsberegninger med dobbelt præcision, hvorfor Titan X primært er målrettet gamere. Hvor den gamle Titan Black kunne klare 1,7 TFlop kommatalsberegninger med dobbelt præcision, kan Titan X kun klare 206 GFlops.

Titan X overgår GeForce GTX 980 på alle punkter. GPU’en har 3072 CUDA kerner, mod 980’erens 2048 kerner, der arbejder ved 1 GHz. Dertil kommer 12 GB 7GHz GDDR5 hukommelse, hvilket giver en båndbredde på 336,5 GB/s, 50 % hurtigere end en GTX 980. Selve GPU’en er lavet med 8 milliarder transistorer.

De vilde specifikationer sætter også sit tydelige præg på ydelsen – Titan X er 30-40 % hurtigere end lillebroderen GeForce 980 i de fleste spil, ved en opløsning på 2560 * 1440.

Synes man ikke dette er hurtigt nok, er Titan X specifikt lavet til at kunne overklockes. Nvidia siger selv at de har opnået en hastighed på 1,4 GHz på GPU’en udelukkende ved brug af luftkøling.

Titan X er på gaden fra i dag til en vejledende pris på 999 dollars, det samme som det første Titan grafikkort blev lanceret til. I Danmark bliver prisen lidt højere på grund af den stærke dollar, hvorfor man skal forvente en pris på omkring 8.500 kroner.

SSD’er havde specielt i deres vorden et dårligt ry for, at holdbarheden ikke var fantastisk. Nyere SSD’er har ikke længere dette problem og giver helt op til 10 år garanti. De kan dog stadig gå i stykker, da det er en uundgåelig del af flashteknologien, at de enkelte flashceller langsomt nedbrydes.

Tech Report valgte for 1½ år siden, at starte en torturtest af 6 forskellige SSD’er, for at se hvor meget data de egentlig kunne skrive til dem, før de begyndte at fejle. De seks SSD’er var Corsair’s Neutron GTX 240GB, Intel’s 335 Series 240GB, Kingston’s HyperX 3K 240GB, Samsung’s 840 Series 250GB, og Samsung’s 840 Pro 256GB.

Alle seks diske leverede skrivninger langt over det de var angivet til, inden de stod af. De fleste personer skriver ikke mere end 1-2 TB data om året hvilket bliver til mange års drift, selv for den “dårligste” af de testede SSD’er.

Samsung’s 840, der bruger TLC-flash, var som forventet den første der begyndte at komme med fejl, da TLC-flash ikke er så godt som MLC-flash brugt i resten af modellerne. Den første fejl skete dog først efter 200 TB skrevet data og kunne fikses ved at reallokere sektorer. Ved at bruge denne metode, fortsatte driften uden problemer op til knap 900 TB skrivninger, hvorefter Samsung’s 840 stod af.

Den bedste var Samsung’s 840 Pro, der kunne klare 2,4 PB skrivninger, før denne måtte opgive. Fire af de testede SSD’er kunne slet ikke kontaktes da de stod endeligt af, nogle var designet til at gøre dette.

Testen omfattede kun seks SSD’er, så den skal tages med et gran salt, men viser, at der skal mange skrivninger til før, at en SSD opgiver gejsten på grund fejlede flashceller.

Efter en gennemgribende opgradering, der har varet godt to år, gør CERN nu klar til, at starte verdens største partikelaccelerator, Large Hadron Collider (LHC) op igen.

LHC blev lukket i februar 2013, for at gennemgå en planlagt opgradering, der øger energien i de protonstråler, der sendes rundt i den 27 km lange partikelaccelerator, med en hastighed på 99,9% af lyset. Før opgraderingen kunne LHC yde 8 TeV og kan nu komme op på 14 TeV. Før nedlukningen nåede LHC, at komme med målinger, der menes at påvise eksistensen af Higgs bosonen.

CERN har begyndt de indledende tests, der vil føre til en fuld genstart af LHC. LHC kan ikke bare tændes som en lampe, men skal langsomt startes op over flere uger før den når fuld kapacitet.

Med den opgraderede LHC, vil forskerne nu til at undersøge en række nye emner, så som mørkt stof, supersymmetri og ekstra dimensioner.

Forskere fra Google’s Project Zero har udnyttet en svaghed i DDR3-moduler, hvor nyere RAM-moduler pga. af deres opbygning er sårbare overfor manipulation med indholdet af data.

RAM-moduler er opbygget i rækker og kolonner, hvor hver celle bestående af en bestemt række og en bestemt kolonne gemmer en bit. Ved at adressere de omkringliggende rækker, kan forskerne ændre på bestemte celler, da afstanden mellem de enkelte celler er blevet mindre og mindre. I dag er det umuligt at sikre sig, at ladninger i en celle ikke påvirkes af ændringer i nabo-celler.

Ved hjælp af software kan forskerne ramme de enkelte rækker, der kræves for at ændre den ønskede celle. Dette kræver at to, nøje udvalgte, rækker omkring den række man ønsker ændringer i, tilgås over 540.000 gange på 64 millisekunder. Teknikken kaldes også for ‘bit-flipping’.

Ved udnytte denne svaghed har forskerne kunne højne et programs privilegier. For eksempel har de fået en native process i Chrome opgraderet til system-privilegier, og de har også fået linux-process opgraderet til kernel-privileger.

Indtil videre kræver dette hack fysisk adgang samt at ram-modulerne ikke har indbygget fejlkorrektion, hvorfor det er svært at bruge til noget i større omfang, men metoden er svær at beskytte sig imod.

For 4. gang afholder Ungdommens Naturvidenskabelige Forening deres Software Development Camp, som har til formål at give gymnasieelever fra hele landet et indblik i softwareudvikling.

I år afholdes campen på Danmarks Tekniske Universitet fra den 25. juli til den 2. august 2015.

På en uge undervises der i grundlæggende programmering, hvilket til sidst ender ud i, at eleverne skal lave deres egen Android app. Tidligere apps fra campen kan ses her.

Campen tilbyder en unik social oplevelse og praktisk undervisning i softwareudvikling til Android, uden at kræve faglig erfaring, bare lysten er til stede.

Tilmeldingen er nu åben og kan findes på software.unf.dk.

Efter sin opsendelse af NASA i 2007 er rumsonden Dawn nu ankommet til sin endelige destination, dværgplaneten Ceres, en tur på 4,9 milliarder km. Undervejs passerede Dawn Mars i 2009 og opholdte sig i 14 måneder fra 2011 til 2012 ved asteroiden Vesta, der er 530 km i diameter.

I fredags kunne NASA meddele, at Dawn nu var blevet fanget af Ceres’ tyngdekraft, hvilket skete i en afstand af 61.000 km fra dværgplaneten. Dawn er dermed den første rumsonde, der er gået i kredsløb med en dværgplanet.

Dawn er dermed også den første rumsonde, der har været i kredsløb omkring to himmellegemer. Dette har bl.a. kunnet lade sig gøre ved, at Dawn bruger en ion-motor der drives af solkraft.

Dawn skal over de næste måneder tættere på Ceres og vil ende i et kredsløb 378 km over overfladen af dværgplaneten.

OLED anses for at være effektiv og energibesparende når det kommer til for eksempel skærme, men i fremtiden kan det gå hen og blive meget mere effektivt.

Forskere fra japanske Kyushu University og University of California i USA, har opnået et gennembrud inden for OLED-teknologi, der kan øge effektiviteten med op til 100 gange.

Ved at anvende nanostrukturer af materialer indeholdene kulstof, er det lykkedes forskerne at øge lysintensiteten uden samtidigt at øge varmeudviklingen tilsvarende. Opdagelsen kan føre til udviklingen af lasere baseret på OLED-teknologi, et område hvor OLED hidtil ikke har egnet sig.

Hvornår teknologien vil ende i kommercielle produkter bliver der ikke spået om.

Epic Games’ chef Tim Sweeney holdt et indlæg til GDC 2015, hvor han snakkede omkring grafikkort og hvordan det krævede endnu højere ydelse, for at komme tættere på fotorealistisk grafik. På spørgsmålet om der var nogen, der kunne hjælpe i den henseende, trådte Nvidias administrerende direktør Jen-Hsun Huang ud på scenen.

Med sig havde Huang et helt nyt grafikkort, den næste generation i Titan-serien, Titan X. Huang kom ikke med mange detaljer omkring Titan X, udover at den har over 8 milliarder transistorer og 12 GB RAM.

Huang nævnte end ikke hvilken arkitektur der bruges, men Maxwell er det eneste realistiske bud. Nvidia afholder sin egen grafikkonference om et par uger, hvor der formodentlig kommer mange flere oplysninger frem omkring Titan X.

I videoen herunder ses en demo lavet i Unreal Engine 4, afviklet på Titan X med 30 billeder i sekundet.