mboost-dp1
Politik - Hvem skal der stemmes på
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Thoroughbreed (48) skrev:Hmm, både testen på TV2 og JP siger jeg skal stemme konservative ... Der kan man bare se? Det var jeg slet ikke klar over
Jeg tror der gennerelt er mange, går og tror de er SF'ere fordi de ikke gidder sætte sig ind i tingene, også er det næmmest at relatere til dem, der bare kritisere hele tiden uden egentlig substans.
gumleren (50) skrev:#49 Jeg synes egentlig godt om, at de bryder med blokpolitikken. At det så er Konservative er lidt noget røv.
Tja, sandt, men de har længe været modstander af blokpolitik samt lovet, at de støtter rød side. De hader åbenbart blokpolitik mere end de foretrækker en rød regering.
Edit: Nå, de konservative har opgivet V, så giver det god mening! Bold move, men jeg støtter det.
gumleren (50) skrev:#49 Jeg synes egentlig godt om, at de bryder med blokpolitikken. At det så er Konservative er lidt noget røv.
Se det som et forsøg på enten 1) at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse, hvis blå blok vinder valget, eller 2) at begrænse EL-S-SF's indflydelse på Danmarks fremtid, hvis rød blok vinder valget.
Umiddelbart synes jeg, at scenarium nr. 2 lyder mest sandsynligt, som meningsmålingerne ser ud nu. Forslaget er derfor godt, hvis man enten ikke kan lide DF, hvis man ikke kan lide S-SF-EL, eller hvis man er radikal.
Daniel-Dane (52) skrev:
Edit: Nå, de konservative har opgivet V, så giver det god mening! Bold move, men jeg støtter det.
Konservative har ikke opgivet V på nogen måde. Begge partier har brug for hinanden ved både valgsejr og -nederlag. Undersøgelser viser gang på gang, at de vælgere som endnu ikke ved hvilket parti de skal stemme på tøver med at stemme på V/K, da de frygter at DF får for meget indflydelse. Det er regeringen udemærket klar over, og det er også derfor at de i øjeblikket stærkt afviser at DF skulle blive en del af regeringen. Samtidig spiller Radikalre sine kort rigtigt godt ved at indgå en alliance med K. Dermed får de magt uanset hvilken blok, der vinder valget, og regeringens forsøg på at frarive sig fra DF virker mere troværdig nu. Derudover er det selvfølgelig også naturligt for Radikale at samarbejde med begge blokke, da de er et socialliberalt parti. De eneste som står tilbage som tabere i øjeblikket er DF, hvilket er helt humoristisk at følge med de udtalelser Pia K kommer med. :P
http://politiken.dk/politik/ECE1373575/pia-k-en-st...
MortenJ (54) skrev:Daniel-Dane (52) skrev:
Edit: Nå, de konservative har opgivet V, så giver det god mening! Bold move, men jeg støtter det.
Konservative har ikke opgivet V på nogen måde.
Er du sikker?
Konservative (Lars Barfoed) har også snakket om et muligt samarbejde med DF. DR Update har virkelig fucket mig op!
Daniel-Dane (55) skrev:Er du sikker?
Konservative (Lars Barfoed) har også snakket om et muligt samarbejde med DF. DR Update har virkelig fucket mig op!
Det skal Barfoed sige, da 1) han har brug for en skarpere profil, der er anderledes fra VK-regeringens tidligere image, 2) han skal distancere sig selv fra Dansk Folkeparti for at fange de vælgere, der er flygtet fra partiet, og 3) han har brug for nogle personlige sejre.
Politik er politik er snak.
#55
Artiklen du henviser til indeholder udelukkende udtalelser fra en politisk kommentator. Det er dem pressen bruger når de gerne vil lave en historie, men ikke vil tage ansvaret for indholdet, fordi der ikke er dokumentation eller det er politisk.
I dette tilfælde begge dele.
Artiklen du henviser til indeholder udelukkende udtalelser fra en politisk kommentator. Det er dem pressen bruger når de gerne vil lave en historie, men ikke vil tage ansvaret for indholdet, fordi der ikke er dokumentation eller det er politisk.
I dette tilfælde begge dele.
Killa (57) skrev:Det er dem pressen bruger når de gerne vil lave en historie, men ikke vil tage ansvaret for indholdet, fordi der ikke er dokumentation eller det er politisk.
I dette tilfælde begge dele.
Korrekt, men lige præcis i politik a) findes kilderne ofte ikke (eller vil ikke udtale sig), eller b) er kommentatorerne selv.
Du har selvfølgelig ret i, at man skal være varsom med udtalelser fra kommentatorer, fordi de selv kan agere politisk, ikke have kilder selv eller skjule deres kilder, men man skal også være retfærdig. Eksempelvis var det ifølge min observation Thomas Larsen, Berlingskes kommentator, der først viste, at valget blev udskrevet i fredags.
Altså, et eksempel på, at en kommentator havde ret.
Killa (57) skrev:#55
Artiklen du henviser til indeholder udelukkende udtalelser fra en politisk kommentator. Det er dem pressen bruger når de gerne vil lave en historie, men ikke vil tage ansvaret for indholdet, fordi der ikke er dokumentation eller det er politisk.
I dette tilfælde begge dele.
Ja, jeg kunne heller ikke finde det klip, hvor jeg husker, at Barfoed sagde, at han ønsker at komme væk fra V. Det er nok bare min hjerne, som har spillet mig et puds! ):
NejnejNEJNEJNEJ!!! Mogens Glistrup, fornuftens stemme fra øst, er kraftedeme død! Hvem fanden skal jeg så stemme på?!
RIP Mogens. RIP, gamle dreng.
RIP Mogens. RIP, gamle dreng.
vandfarve (61) skrev:Tom Gillesberg!
... og magnettog (med scramjets, jatak) over Kattegat, krafthelvede.
Vi er sgu ikke så forskellige politisk, os to, åbenbart.. Matchede ham med 86 % :)
Kommentar fra Niels Krause-Kjær, som jeg finder ret så interessant (og ikke mindst meget plausibel):
http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2011/08/28/barfoed-k%25c3%25b8rer-selv/ skrev:Håndtrykket mellem Vestager og Barfoed er ikke et resultat af en hurtig mavefornemmelse eller lidt panik fem dage før folketingsvalget. Det er nøje gennemtænkt og er for De Konservatives vedkommende udtryk for et strategisk valg. Hvis det havde været cykelløb ville man sige, at Barfoed nu kører selv, og endda et godt stykke inden opløbet. Og for at blive i den verden, så kører han uden hjælperyttere og servicevogn.
Alle ved, at den slags kan være umådelig farligt. Til gengæld kan gevinsten være tilsvarende stor.
Bllets (6) skrev:#5
http://www.politifact.com/truth-o-meter/promises/o... og bare politifact ville sku være dejligt i Danmark. Desværre tvivler jeg på sådan noget kommer, til det er medierne alt for farvet i hver sin retning.
Dette findes skam allerede i form af Faktameteret som Jyllands-Posten står for.
vandfarve (65) skrev:Eller Berlingskes Faktatjek.
Spændende læsning. Tak for linket!
Jeg har taget flere af disse tests nu og de fortæller mig samstemmigt at jeg skal stemme på Liberal Alliance og gå i en stor bue uden om SF og Enhedslisten.
Og hvis jeg ultimativt beslutter mig for at udstyre en folketingskandidat med en 4-årig politisk fuldmagt, så bliver det nok en kandidat fra LA eller Radikale.
Og hvis jeg ultimativt beslutter mig for at udstyre en folketingskandidat med en 4-årig politisk fuldmagt, så bliver det nok en kandidat fra LA eller Radikale.
MadiZone (69) skrev:Og hvis jeg ultimativt beslutter mig for at udstyre en folketingskandidat med en 4-årig politisk fuldmagt, så bliver det nok en kandidat fra LA eller Radikale.
Hvis du burde stemme på LA, så er der meget langt til De Radikales samabejde med S+SF.
WinPower (71) skrev:Hvis du burde stemme på LA, så er der meget langt til De Radikales samabejde med S+SF.
Eh?
Konservative og De Radikale forsøger ihærdigt at få et samarbejde op at køre. Det har været over det hele, de sidste par dage.
LinguaIgnota (60) skrev:NejnejNEJNEJNEJ!!! Mogens Glistrup, fornuftens stemme fra øst, er kraftedeme død! Hvem fanden skal jeg så stemme på?!
RIP Mogens. RIP, gamle dreng.
Du skal slet ikke tage det så tungt, onkel Ignota. Du stemmer da bare på CD! :)
EDIT: FUUUUUUUUUUUuuuuuu!!!
Sand. (70) skrev:Også lidt en skam, hvis ikke de bare får mindst ét mandat ;) Jo flere forskellige partier, der kan få indflydelse = mere demokrati
I Danmark har vi en spærregrænse, der betyder, at et parti mindst skal have 2 pct. af stemme, før de kan kommei Folketinget. Det mindste antal mandatter, som et parti kan have, er derfor 4 (= ca. 2 pct. af 175 danske mandatter).
En kandidat kan sagtens blive valgt ind selvom partiet får mindre end 2% af stemmerne. Det kræver blot at kandidaten selv får stemmer nok til at blive valgt ind. Hvis et parti får 1% af stemmerne og de er ligeligt fordelt over tre forskellige kandidater, så kommer ingen af dem ind. Men hvis et parti fik 1% af stemmerne og de fleste af dem var til en enkelt kandidat, så ville den kandidat komme ind.vandfarve (76) skrev:betyder, at et parti mindst skal have 2 pct. af stemme, før de kan kommei Folketinget. Det mindste antal mandatter, som et parti kan have, er derfor 4
Jeg mener personligt at spærregrænsen er en dårlig konstruktion da det betyder at man kan sætte 2% af befolkningen udenfor indflydelse blot fordi det parti de stemte på faldt under spærregrænsen.
Det betyder at hvis et parti ligger tæt på spærregrænsen er der vælgere som vil undgå at stemme på dem pga. risikoen for ingen indflydelse at få. Et parti der ligger lige under spærregrænsen kunne godt have haft opbakning fra 3% af vælgerne. Og det der bragte dem under spærregrænsen var strategiske stemmer fra vælgere som ville undgå at stemme på et parti der lå under spærregrænsen. Under de omstændigheder ville de strategiske stemmer have den modsatte virkning af hvad de havde været tiltænkt.
En afskaffelse af spærregrænsen er dog ikke min foretrukne løsning på det problem. I stedet så jeg hellere en stemmeseddel med anden og tredje prioriteter. Som førsteprioritet skulle man kunne stemme præcist som i dag på en liste eller en kandidat. Som anden og tredje prioritet skulle man kun kunne stemme på lister (for at ikke gøre systemet for indviklet).
Hvis man stemmer på en kandidat eller liste der får for få stemmer til at komme ind skulle anden prioriteten fra stemmesedlen tælle i stedet. Hvis den heller ikke kan bruges skulle tredjeprioriteten bruges.
Hvis anden og tredjeprioriteterne er ugyldigt udfyldt eller slet ikke udfyldt, så skal stemmesedlens førsteprioritet selvfølgelig stadigvæk bruges (hvis muligt).
På den måde kan man trygt stemme på et parti med risiko for at falde under spærregrænsen, fordi man kan placere sin anden prioritet på et parti der ikke har samme risiko.
Et tilsvarende system ville kunne rette op på de to-parti-systemer man ser i nogle lande. I praksis er der ikke stor forskel på det der sker i et to-parti-system og et system med en spærregrænse på 50%.
Så længe tallene for førsteprioriteten offentliggøres er det vel en fin idé, ellers vil det ikke se godt ud for et parti, hvis de pludselig står med 0 stemmer, fordi de lå under spærregrænsen, da det muligvis vil påvirke vælgerne, som derfor ikke vil vælge partiet som førsteprioritet igen.
Det kan faktisk have stik modsat effekt og tømme Danmark for mindre partier.
Det kan faktisk have stik modsat effekt og tømme Danmark for mindre partier.
kasperd (80) skrev:En kandidat kan sagtens blive valgt ind selvom partiet får mindre end 2% af stemmerne. Det kræver blot at kandidaten selv får stemmer nok til at blive valgt ind. Hvis et parti får 1% af stemmerne og de er ligeligt fordelt over tre forskellige kandidater, så kommer ingen af dem ind. Men hvis et parti fik 1% af stemmerne og de fleste af dem var til en enkelt kandidat, så ville den kandidat komme ind.
Det lyder som om, at du tænker på en anden af spærregrænsens betingelser:
http://da.wikipedia.org/wiki/Sp%C3%A6rregr%C3%A6nse skrev:Senere er reglen ændret til den nuværende, hvor et parti for at blive repræsenteret skal opfylde mindst én af følgende tre betingelser:
1. Det skal mindst have 2 % af de afgivne gyldige stemmer.
2. Det skal opnå mindst ét kredsmandat.
3. Det skal inden for to af de tre landsdele, som Danmark inddeles i (Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland), opnå mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat.
Det er normalt 2 %-reglen, som er lettest at opfylde, og da 2 % af stemmerne normalt er tilstrækkeligt til 4 mandater, har de danske folketingspartier normalt altid mindst 4 mandater i Folketinget.
Uanset hvad, så gælder spærregrænsen stadig for partier, og det er højst usandsynligt, at Kristendemokraterne får nok stemme til at komme ind.
Daniel-Dane (81) skrev:Det kan faktisk have stik modsat effekt og tømme Danmark for mindre partier.
Du har en væsentlig pointe, men jeg mener, at man så den præcis den modsatte effekt i 2007-valget.
Her stod Enhedslisten til at komme under spærregrænsen, hvorfor venstreorienterede borgere under ét stemte på EL af frygt for, at stemmerne på Enhedsliten ellers ville gå tabt.
Jeg mener, at den uofficielle aktion og effekten kaldes "Kammerat Rød" eller "Kammerat Enhedslisten", men jeg kan ikke finde kilder, der forklarer dette i dybden. Har I andre kendskab til det?
Jeg havde bestemt forestillet mig at alle talene skulle offentliggøres. Altså man skal kunne se præcist hvor mange der har stemt på hver eneste mulig kombination af første, anden og tredje prioritet. De fleste borgere vil nok ikke gide kigge på de rå data og vil i stedet se på aggregerede data som de præsenteres af medierne.Daniel-Dane (81) skrev:Så længe tallene for førsteprioriteten offentliggøres er det vel en fin idé, ellers vil det ikke se godt ud for et parti, hvis de pludselig står med 0 stemmer, fordi de lå under spærregrænsen
Det bliver nok DF den her gang. Ka' sige hvad man vil om dem, men i det mindste taler de renere ud end resten af partierne.
Modsatte fløj for mig er S. Der er for meget fokus og leflen for pøblen uden at komme med noget konkret. Min egen søster er hardcore S'er og jeg er ved at brække mig over hendes argumentation.
Det er så pisse åbenlyst at hun stemmer FOR SIG SELV og hvad hun og hendes familie kan få ud af det. Hun er et kedeligt eksempel af en populær teori; At mænd har tendens til at stemme med ære og hvad der er bedst for landet, ikke for dem selv. Kvinder stemmer for dem og deres egne, altså uden ære og komplet egoistisk.
Men i det hele taget er jeg ikke tilfreds med nogen af partierne. Der er for meget fokus på hvad staten kan gøre for os, men vi graver os selv ned i et dybere og dybere hul, hver eneste dag.
Modsatte fløj for mig er S. Der er for meget fokus og leflen for pøblen uden at komme med noget konkret. Min egen søster er hardcore S'er og jeg er ved at brække mig over hendes argumentation.
Det er så pisse åbenlyst at hun stemmer FOR SIG SELV og hvad hun og hendes familie kan få ud af det. Hun er et kedeligt eksempel af en populær teori; At mænd har tendens til at stemme med ære og hvad der er bedst for landet, ikke for dem selv. Kvinder stemmer for dem og deres egne, altså uden ære og komplet egoistisk.
Men i det hele taget er jeg ikke tilfreds med nogen af partierne. Der er for meget fokus på hvad staten kan gøre for os, men vi graver os selv ned i et dybere og dybere hul, hver eneste dag.
#88
Det vil jeg godt nok håbe. Med mindre du snakker meta-idiotisk og mener at alle i bund og grund stemmer for deres egne interesser hvilket ikke er i samme ånd.
Der er forskel på at stemme på nogen fordi man håber på at det land man bor i bliver et bedre sted eller stemme i forhold til sine holdninger, at stemme for landets økonomi og så stemme fordi man vil have en større børnecheck.
Sidstnævnte er i mine øjne ansvarsløst. Enhver til hver sin holdning, det er fair, men at stemme ud af grådighed er for mig amoralsk.
edit; ordfnidder.
Det vil jeg godt nok håbe. Med mindre du snakker meta-idiotisk og mener at alle i bund og grund stemmer for deres egne interesser hvilket ikke er i samme ånd.
Der er forskel på at stemme på nogen fordi man håber på at det land man bor i bliver et bedre sted eller stemme i forhold til sine holdninger, at stemme for landets økonomi og så stemme fordi man vil have en større børnecheck.
Sidstnævnte er i mine øjne ansvarsløst. Enhver til hver sin holdning, det er fair, men at stemme ud af grådighed er for mig amoralsk.
edit; ordfnidder.
WinPower (91) skrev:Sæt dig ind i tingene !
Det har jeg også gjort. Anders Fogh skrev en bog kaldet Minimalstat. Skat er gjort meget mindre. Nulvækst i det offentlige. Lars Løkke fremhæver, at han synes det er dejlig, at folk selv tager ansvar for deres helbred gennem sundhedsforsikringer. Jeg kan ikke se hvordan min påstand ikke er understøttet. Men det vil du måske uddybe for mig?
Jeg troede ellers, at Anders netop lavede en kovending og gik fra minimalstat til en voksende offentlig sektor.
Alrekr (93) skrev:Det har jeg også gjort. Anders Fogh skrev en bog kaldet Minimalstat. Skat er gjort meget mindre. Nulvækst i det offentlige. Lars Løkke fremhæver, at han synes det er dejlig, at folk selv tager ansvar for deres helbred gennem sundhedsforsikringer. Jeg kan ikke se hvordan min påstand ikke er understøttet. Men det vil du måske uddybe for mig?
Jeg henviste til(i mine øjene) din skepsis : "(på papiret)"
WinPower (92) skrev:De radikale peger Helle som statsminister, det er ikke godt hvis du har konservative holdninger.
Det kan godt være at de peger på socialdemokratiet, men det er betyder ikke at en stemme på Konservative ikke kan bringe De Radikale i regeringen, eller ihvertfald i tæt samarbejde.
De radikale har sagt at de gerne vil samarbejde med de konservative.
Zhadow (97) skrev:Det kan godt være at de peger på socialdemokratiet, men det er betyder ikke at en stemme på Konservative ikke kan bringe De Radikale i regeringen, eller ihvertfald i tæt samarbejde.
De radikale har sagt at de gerne vil samarbejde med de konservative.
Min kollega, der har gode kontakter ind i Det Radikale Venstre, fortalte, at samarbejdet mellem R og K faktisk har øget sandsynligheden for, at R kommer i regeringen (med S og SF, forstås).
Det er ud fra præmissen, at med R og K's nye samarbejde, så er R mindre farlige i regering end uden for en regering, og at HTS hellere vil have R et sted, hvor hun og S kan styre partiet (end uden for, hvor de kan skabe mere ravage).
... og folk siger, at politik ikke giver mening. Pfff! ;)
WinPower (91) skrev:Sæt dig ind i tingene !
Umiddelbart findes der op til fire borgerlige partier i Folketinget: V, K, LA og DF (DF's placering kan altid diskuteres, derfor "op til").
Både V og LA vil i deres grundprincipper have en mindre stat, mens K og DF som udgangspunkt gerne vil have en stor stat eller en stat på det niveau, som vi har nu.
Det ovenstående er ret så forsimplet, men der er alligevel noget om snakken. I den forbindelse skal det også nævnes, at det er en af de største forskelle mellem V og K: V er liberale, K er konservative (doh!).
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.